Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
faler dig," skriver hun til datteren. „Jeg har agtelse for dine
tanter; men de har aldrig forstaaet at sætte sig i respekt,
hverken inden sin familie eller blandt folket. Og du vil slaa
ind paa samme vei!"
Stolt gjør Maria Theresia en sammenligning mellem den
betydning, hun har havt i livet, og de franske prinsessers
übetydelighed:
„Fortjener min kjærlighed, mine raad at lægges mindre
merke til end deres? Jeg tilstaar, at denne tanke bedrøver
mig inderlig! Tænk over det bifald, de har mødt i verden
og det koster mig overvindelse at udtale det hvilken
rolle jeg har spillet! Du maa dog tro mig mere, nåar jeg
raader dig til det modsatte af, hvad de gjør! Jeg sammen
ligner mig ingenlunde med disse hæderlige prinsesser, som
jeg agter paa grund af deres solide egenskaber. Men jeg
maa atter og atter gjentage det: de har hverken forstaaet at
gjøre sig respekterede af folket eller elskede af den enkelte.
Ved for megen godmodighed og den vane at lade sig hov
mesterere har de gjort sig vederstyggelige, übehagelige og
kjedelige for sig seiv, og de har gjort sig til midtpunktet for
kabaler og sladder. Jeg ser dig tåge samme vei, og jeg skal
tie! Jeg holder altfor meget af dig til at kunne og ville det.
Din paatagne taushed i dette stykke gør mig meget ondt og
giver mig lidet haab om en forandring."
Forandringen kom alligevel.
Lidt efter lidt begyndte Marie Antoinette at indse, at mode
ren havde ret. Hun kunde ikke straks bryde de baand, som
hendes ungdom og hendes isolerede stilling havde tilskyndet
hende til at knytte, og som det daglige samvær havde bundet
fast. Men hendes tillid rokkedes. Af respekt og af vane ved
blev hun at lytte til prinsessernes raad. Før et par aar var
forløbne, mistede de imidlertid sin magt; nåar hun senere
gav efter for dem, skeede det af høflighed eller af frygt.
De ældre damer bar ikke med smilende miner tabet af
sin indflydelse over niecens sind. Nu begyndte de høilydt at
kritisere hende; før havde de gjort det skjult!
Saa stor var deres iver for at finde forfølgelsesmidler, at
de klagede til kongen, da hun en dag indfandt sig hos dem
uden ceremonier og i en tarvelig dragt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
