- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Første bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
55

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

55
MARIE ANTOINETTES UNGDOM
Den tids Frankrige vidste ikke, hvorhen man skulde vende
sin traditionelle kjærlighed til kongehuset. Af fuldt hjerte
gav man den til Marie Antoinette. Endnu troede man paa
hendes godhed og paa hendes dyd; hun var den lysende
stjerne, mod hvilken alle blikke vendte sig.
Det var skik, at kronprinsen og kronprinsessen af Frank
rige paa en bestemt dag høitideligholdt sit indtog i hoved
staden.
Intriger havde bevirket, at indtoget denne gang var bleven
udsat fra maaned til maaned, fra aar til aar.
Da Ludvig og Marie Antoinette sommeren 1773 endelig
kom, var begeistringen übeskrivelig.
Paa kronprinsparrets vei havde mængden samlet sig saa
tæt, at galavognen næsten ikke kunde komme videre. Over
alt lød begeistrede hurraskrig. Man kastede sig frem mod
vognen, greb Marie Antoinettes hænder, kyssede dem, sloges
næsten om at berøre dem. Man overøste hende med velsig
nelser og ønsker og blev ikke træt af at betragte hende og
lytte til hendes stemmes klang.
Kronprinsessen havde til hver især et smil, en hilsen, et
straaleblik fra sine smukke øine.
„I er glade over at se os," sagde hun til dem, som om
gav vognen; „vi er ogsaa meget glade over at se eder!"
„Hallernes" sælgekoner, der var gaaede det unge par
imøde, blev indbudne til frokost i Tuilleriernes konsertsal. I
slottet, i haverne, overalt var der fuldt af mennesker.
Da kronprinsessen traadte ud paa balkonen, blev hun en
smule forskrækket over de umaadelige folkemasser, der bøl
gede for hendes fod.
„Madame," sagde Paris’s borgmester, „jeg haaber, at det
ikke mishager Deres gemal; men der nede staar to hun
drede tusinde mennesker, som er forelskede i Deres konge
lige høihed!"
Kronprinsen var ikke skinsyg. Mængdens begeistring, hans
hustrus ynde virkede tilbage paa ham; han beseirede sin
sædvanlige forlegenhed og besvarede let og med værdighed
de taler, som man henvendte til ham.
Marie Antoinette kunde ikke holde sine glædestaarer til
bage. Hun tog sin mand under armen, og de spadserede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/1/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free