Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIE ANTOINETTES UNGDOM 61
Hoffet var splittet i fiendtlige partier; pengevæsenet var
i uorden, agtelsen for kongemagten var nedbrudt. Vanske
ligheder taarnede sig op fra alle sider, og fra alle sider skreg
man paa forandringer.
De første dage gik folket som i en glædesrus. Man lavede
ironiske sørgevers over den konge, som var bleven kaldt
„den høit elskede". Man sang:
„Ci-git Louis, le pauvre roi.
Il fut bon, dit on, mais å quoi?"
Samtidig hørte man over Ludvig den sekstende og hans
henrivende livsledsagerinde kun velsignelser og ros. Paa
fodstykket af Henrik den fjerdes statue skrev man: „Resur
rexit" (Gjenopstanden).
„Hvilket smukt ord," udbrød Ludvig den sekstende, da
han saa det, „hvis det var sandt!"
En juveler skabte sig en formue ved at sælge sørge-daaser.
Marie Antoinettes billede var stillet midt paa laaget af dem,
og under billedet stod skrevet: „Trosten i vor sorg."
Efter Ludvig den femtendes bortgang tog kongeparret mid
lertidig bolig i det lille slot „La Muette" i Boulogneskoven.
Fra den tidlige morgenstund strømmede folkesværme sam
men udenfor slottets gitterport. Skrigene: „Kongen leve!"
begyndte klokken seks om morgnerne og blev ikke afbrudte
før solen gik ned. Man haabede meget af den unge konge,
som man vidste var alvorlig, kundskabsrig og velvillig; man
haabede ikke mindre af den unge dronning, som man havde
seet saa smuk og god.
De rænker, der til sidste øieblik havde krydset rundt
Ludvig den femtendes dødsleie, gjenfandt man imidlertid
ikke mindre ivrige og ikke mindre paagaaende ved foden af
hans sønnesøns trone. Medens den gamle konges forraadnede
lig førtes bort i nattens mørke, begyndte man at strides om
ærestitler og stillinger.
Befolkningens mest paatrængende fordring blev tilfreds
stillet: dagen efter Ludvig den femtendes død blev hans
elskerinde vist bort. Hendes svoger, grev Jean du Barry, der
havde været leder af intrigerne rundt kongen, maatte skynd
somst flygte til England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
