Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
MARIE ANTOINETTES UNGDOM
men ved hoffet tiltroede man hende ligesaa lidt store hand
linger, som en sterk karakter. Man fandt hende übetydelig
og aandløs. Det kan ikke negtes, at man i sidste hen
seende havde nogen ret; thi hun var virkelig en smule kje
delig i længden.
Forfatterinden fru de Genlis dømmer hende meget strengt.
Hun traf hende hyppig hos hertugen af Orleans, og erklærer,
at prinsessen var intetsigende og blottet for evnen til at føre
en samtale. Hun paastaar endvidere, at hun var mindre be
hagelig at være sammen med paa grund af nervøse anfald
og besvimelser.
Grevinde Polignac og hendes tilhængere drog fordel af
prinsessens svagheder. Disse, som seiv fordrede saa meget,
talte uafladelig om hendes fordringer. De dadlede hendes
skinsyge og hendes aabenhjertighed, som de kaldte dumhed.
I begyndelsen søgte dronningen at forsone rivalinderne,
der begge gik til hende med sine klager. Men lidt efter lidt
vænnede hun sig til at undvære madame Lamballe’s selskab.
Familien Polignac, der latterliggjorde prinsessen, lokkede
dronningen til at le af sin forhenværende veninde; efter en
tid at have været stillet i skyggen faldt hun i unaade hos
hendes majestæt.
Prinsessen var visselig ikke en dame med overlegen aand;
men hun havde tidlig vundet modgangens erfaringer. Hun
var for stolt til at vise, hvad hun led; og hun kunde ikke
straks unddrage sig de pligter, som hendes høie stilling paa
lagde hende. Men hun viste sig sjeldnere og sjeldnere og
trak sig endelig fuldstændig tilbage fra hoffet.
Da hun havde mistet dronningens gunst, søgte ingen at
holde hende tilbage. Prinsessen flyttede igjen til sin sviger
fader, hvis ensomme liv hun delte, indtil faren kaldte hende
tilbage til hendes herskerinde.
Hendes hengivenhed havde ikke været uden fordringer i
lykken; men da næsten alle forlod Marie Antoinette, viste
hun sin store trofasthed. Hun elskede hende meget høiere,
end hun blev elsket, og hun gav hende meget mere, end
hun fik igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
