Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
MARIE ANTOINETTES UNGDOM
men om denne veninde taalte hun ikke, at man sagde et ned
sættende ord.
Det heftige venskab, der bandt herskerinden til fru Po
lignac, gav hendes mindre gode egenskaber vekst.
Grevindens selskaber kunde ikke være udvalgte, dertil
saa hun for mange mennesker i sit hus. Anledningen fristede
hende desuden til at udfolde en ødselhed, som skadede hen
des eget saavelsom dronningens rygte.
Ved idelig at sørge for nye fornøielser holdt hun sin konge
lige veninde fast. Marie Antoinette udsatte sig for siet omtale
uden at forståa det seiv; hendes daglige besøg hos grevinden
blev fra en vane til en nødvendighed for hende. „Alle Marie
Antoinettes bestræbelser," bemærker træffende Goncourt,
„gik ud paa at lade fru Polignac stige op til dronningen og
at sænke dronningen ned til fru Polignac."
Man vidste, at prinsesse Lamballe ikke havde været her
skerinden stort mindre kjær; og dog var den yndest, hvori
hun havde staaet, svunden hen som dug for solen. Fru Po-
venner havde seet det og tænkte derpaa; de ilede alle
med at varme sig ved denne brændende ømheds straaler.
En regn af naadesbeviser dalede vedblivende ned over
den Polignac’ske kreds: Grevindens svigerfader, en i enhver
henseende middelmaadig mand, blev udnævnt til gesandt i
Schweiz, en stilling, som var meget eftertragtet, og hvortil
der havde meldt sig langt værdigere ansøgere. Diana de
Polignac blev udnævnt til prinsesse Elisabeth’s guvernante.
Grev Julius blev øverste hofstaldmester og fik ved denne
leilighed sine indtægter igjen forøgede med 80,000 francs.
Han fik titelen af hertug for sig og sine efterkommere. Man
paastod, at egteparret Polignac inden lang tid havde tilvendt
sig en aarlig indtægt af en halv million. „Der findes i histo
rien faa eksempler," siger i den anledning grev Mercy-Ar
genteau, „paa, at kongegunst i løbet af saa kort tid har været
saa nyttig for en enkelt familie."
De, som stod udenfor kredsen, fandt gunstbeviserne uhørte.
En slig fortrolighed mellem en herskerinde og hendes under
saat var desuden aldeles udenfor hofskikken i Frankrige.
Versailles og Paris blev forbitrede; høit og lydelig gav man
tilkjende, hvor meget man misbilligede dronningens partiskhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
