- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Første bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
109

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

109
MARIE ANTOINETTES UNGDOM
behøvede at lægge synderlig følelse ind i rollen for at vinde
bifald.
Tiltrods for, at skuespillerne ikke var øvede, synes det,
som om de gjennemgaaende spillede godt. Prinsen af Ligne
siger rigtignok, at Marie Antoinette spillede „kongelig siet".
Grim paastaar derimod, at „hun spillede med det skjær af
ynde, som hun forstod at brede over alt, hvad hun foretog
sig." Han tilføier, at „spillet i Trianon var bedre end dilet
tantkomedie i almindelighed."
I en mere alvorlig periode af sit liv beklagede Marie An
toinette, at hendes lyst til theatret havde lokket hende til at
omgaaes skuespillere, til at lytte til deres raad og spille deres
roller.
Det var uforenligt med kronens majestæt, at landets dron
ning forvandlede sig til theater-subrette. Ligeoverfor folket
var forestillingerne desuden dobbelt uheldige; thi folket var
udelukkede fra dem.
Man tilgiver udgifter, om de end er overdrevne, saafremt
man faar godt af dem; men hvor man ikke seiv har anled
ning til at være med, bliver man let tilbøielig til dadel og
overdrivelse. Da man ikke fik adgang til dronningens skue
spil, betragtede man forestillingerne i Trianon som ruine
rende ødselhed og som en fornærmelse mod den nød, som
herskede i landet.
En uendelighed af historier fra disse forestillinger fortaltes
og fandt tiltro. Man paastod, at dronningen spillede saa siet,
at kongen skulde have pebet ad sin høie livsledsagerinde;
vred over dette skulde Marie Antoinette have raabt til ham
fra scenen:
„Ti stille, barbar!"
Andre paastod, at kongen pleiede at sove under forestil
lingerne.
Atter andre vidste at berette, at herskerinden havde til
sagt en afdeling soldater at møde frem i theatret, fordi
hun fandt, at hun ikke havde tilskuere nok til at beundre
sit spil og sin person.
Hun havde forglemt sin værdighed i den grad, at hun
umiddelbart efter forestillingen var traadt frem for lampe
rækken og havde raabt til soldaterne:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/1/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free