Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
MARIE ANTOINETTES UNGDOM
af slegtninge. Hendes yngste broder, den indskrænkede Maxi
milian, havde været der nogle aar tidligere; han havde ærgret
hoffet, vakt folkets spot og beredt sin søster mange forlegen
heder ved sin dumhed og taktløshed.
Josef var derimod som skabt til at gjøre lykke i Frankrige.
Han henrev salonerne ved sin aands originalitet. Kunsten,
filosofien, videnskaberne og literaturen feirede den borger
lige unge keiser.
Tante Adelaide, der, som vi ved, var opfyldt af bitterhed
mod Habsburgerne, blev aldeles indtaget i ham; da de en
dag befandt sig alene i et værelse, tog hun ham om halsen
og kyssede ham.
Endog sælgekonerne fra hallerne sagde ham venligheder.
„Kongen, dronningen og vi," raabte de efter ham paa ga
den, „glæder os meget over at se Dem. Deres søster er vor
moder, følgelig er De vor onkel!"
Marie Antoinettes glæde var stor ved at gjense sin kjæ
reste broder.
Syv aar laa mellem hendes afsked fra hjemmet; det uskyl
dige barn fra Burg og Schønbrunn var bleven Versailles’
glimrende herskerinde. Josef var henrykt over hendes ydre
fortrin, skjønt han ingenlunde var blind for hendes feil.
Han var hende en raadgiver og ven. Men han kriti
serede hende for aabenlyst; istedetfor at tilhviske hende sine
bebreidelser i stilhed, skreg han dem ud saa høit, at hele
Frankrige hørte dem.
En morgen, da han kom ind til sin søster, saa han paa
hendes hoved et taarn af blomster og fjær, et kunstverk, som
Leonard havde udført.
Marie Antoinette spurgte ham, om hun ikke var smukt
friseret.
„Jo," svarede han tørt.
„Synes du ikke, at min haarpynt klæder mig?" spurgte
hun videre.
„Oprigtig talt," svarede broderen, „finder jeg din haarpynt
altfor let til at bære en krone."
Han ønskede i sin søsters liv mere læsning og mindre
letsind, men fremfor alt en dybere forstaaelse af hendes kon
gelige værdighed. Han bebreidede hende gjentagne gange
Clara Tschudi: Marie Antoinette 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
