Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIE ANTOINETTES UNGDOM 115
Marie Antoinette var fuld af fryd.
„Jeg skal dog blive moder!" raabte hun gang paa gang.
Hun lod efterretningen tilkjendegive for folket og afsendte
breve derom til alle sine slegtninge. Hun talte stadig om den
ømhed, den omsorg, med hvilken hun vilde omfatte sit lille
barn.
Den følelsesløse egtemand, som hvilken Ludvig tidligere
havde vist sig, var bleven forvandlet til en lidenskabelig
beundrer; for ham begyndte hvedebrødsdagene midt i egte
skabet. Den ventede begivenhed drev ham til at udfolde en
storartet gjestfrihed; overdaadige festmaaltider blev givne for
alle, der var knyttede til hoffet.
Den begeistring, hvormed efterretningen blev modtaget,
skadesløsholdt dronningen for de bebreidelser, som hun før
havde maattet høre paa. Endnu havde bagtalelserne ikke ret
fæstet rod blandt de lavere klasser; ved den forventede ned
komst forstummede de et øieblik helt.
Pressen, literaturen, poesien og kunsten hædrede forud
det længselsfuldt ventede barn. Alle klostre, kirkeraad, uni
versiteter, adels- og officersforeninger lod læse høitidelige
messer. Man bad for dronningen i alle Frankriges kirker og
mange timer hver eneste dag. Folket løb til slottet; deputa
tioner forebragte gode ønsker. Begeistringen var saa almin
delig, at fædre og mødre i de familier, der ikke saa sig
istand til at gjøre mere, ei dråk sin vin uden at tømme det
første glas for herskerindens vel.
Og dog var der enkelte, som ikke delte folkets og konge
parrets glæde.
Efter en saa lang, forgjeves venten, og efter de fornær
melser, som hendes forladte stilling havde udsat hende for,
var Marie Antoinettes lykkestemning fuldtud berettiget; men
kongens tanter fandt den forargelig. Da hun talte til dem
om sine forhaabninger, svarede prinsesse Adelaide skarpt:
„Jeg vil indskrænke mig til at gjentage et ord af min fader:
„en klog fyrstinde mangler aldrig arvinger!""
Kongens brødre og svigerinder bevarede tilsyneladende
en korrekt holdning; men i fortrolige kredse lod de undslippe
ytringer, der viste, at de ingenlunde delte den almindelige
glæde. Ministrene, der hidtil havde behersket kong Ludvig,
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
