Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
og havde indblæst tre konger paa rad en stor tro paa sin
dygtighed.
Ludvig den sekstende ansaa ham for uundværlig. Folket
betragtede ham derimod som en veirmølle, der larmer og
slaar med vingerne, men gjør lidet gavn.
Han var hverken ond eller opfyldt af slette hensigter; og
fra begyndelsen af var han neppe fiendtlig stemt mod Marie
Antoinette. Men han vidste, hvormeget hun troede at skylde
Choiseul, og at det var hendes varme ønske igjen at se denne
ved kongens raadsbord. Han frygtede, at eksministeren skulde
vende tilbage til sin gamle stilling, hvis dronningen fik ind
flydelse. Forholdene gjorde det derfor nødvendigt for ham at
tåge plads blandt hendes fiender.
Han var dog kun i hemmelighed Marie Antoinettes mod
stander; nåar han stod ligeoverfor hende, spillede han den
ærbødige undersaat. Da hun en dag lod skimte frem, at hans
magt over kongen var hende mindre behagelig, svarede han
i sin sukkersøde hofmandstone:
„Dersom jeg mishager Deres majestæt, behøver De blot
at opfordre kongen til at give mig afsked! Mine heste staar
færdige; jeg kan reise naarsomhelst."
Dronningen lod sig afvæbne af hans komediespil; og Mau
repas blev ved at være førsteminister til sin død.
Troværdige kilder heretter, at han opmuntrede Marie An
toinettes forlystelsessyge og glædede sig over hendes ufor
sigtighed, fordi den skadede hende i folkets øine og holdt
hendes tanker borte fra vigtige ting.
Følgende brudstykke af en skrivelse fra dronningen til
hendes broder viser kortelig hendes stilling til den franske
politik i de lange aar, da Maurepas sad inde med magten.
Brevet er skrevet, medens Josef den anden trængte ind paa
hende for at faa hende til at benytte sin indflydelse til for
del for sit fødeland:
„Kongen er af naturen meget lidet imødekommende," hed
der det; „det hænder tidt, at han ikke taler til mig om vig
tige anliggender, seiv hvor han ikke netop har til hensigt at
skjule dem for mig. Han svarer, nåar jeg spørger ham; men
frivillig underretter han mig ikke om noget. Faar jeg vide
en del af en sag, maa jeg bruge al min list for at faa mi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
