Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
Men denne gang henvendte Maria Theresia sig ikke forgjeves
til dronningens datterlige følelsen Keiserinden skrev til hen
de, ikke længer som til et barn, man skjender paa, men som
til en forbundsfælle, som man sætter pris paa; hun formelig
tryglede hende om at tåge Østerriges sag i sin haand, om
at vaage over huset Habsburgs redning.
I Frankrige vilde man vel ikke bryde med Østerrige; men
man havde heller ikke lyst til at støtte denne sag. Tre maa
neder gik hen i angst fra Maria Theresias side, med bønner
om „at frelse en moder, som ikke kan mere". Det tryk, hun
øvede, og hendes fortvivlede breve gjorde datteren tilsidst
ganske syg. Marie Antoinette havde scener med kongen,
trængte ind paa ministrene, græd og søgte at omstemme dem
til fordel for den østerrigske politik.
Maria Theresia, der skyede blodsudgydelser i sine sidste
dage, gjorde samtidig paa andre sider anstrengelser for at
stanse den paabegyndte arvefølgekrig. Ved Frankriges og
Ruslands mellemkomst kom de stridende parter til enighed,
dog uden at Josef naaede sine ønskers maal.
Ovennævnte tilfælde er det eneste, hvor moderens ind
trængende forestillinger vides at have overvundet dronnin
gens personlige ulyst til at blande sig i politik.
Mere indflydelsesrig end Maria Theresia drev fru Polignac
hende derimod flere gange til skjebnesvanger indblanding i
Frankriges indre forhold.
En af Marie Antoinettes første og store feil var at slutte
sig til den retsindige Turgots hender. Han mishagede hende;
thi han modsatte sig udnævnelser, som hun ønskede. Let
sindig, som hun var, opmuntrede hun hoffets kabaler mod
ham; hun overtalte kongen saa længe, til han modvillig gav
ham afsked.
Malesherbes fulgte Turgot; og folket, som begyndte at ane
Ludvigs übestemthed, gav dronningen skylden for de hæder
lige og afholdte ministres afskedigelse.
Maurepas døde en maaned efter kronprinsens fødsel. Kon
gen, der havde besøgt ham flere gange under hans sygdom
og givet ham beviser paa oprigtig hjertelighed, var meget
bedrøvet over tabet. Men paa gaderne sang man:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
