Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
MARIE ANTOINETTES UNGDOM
nogensinde skjelnede hun mellem falskt og sandt; det hændte,
at hun tog de egte mynter for falske.
Anelser om fremtidige ulykker fyldte hendes sind. Hun
havde krampe -anfald, hvori hun forudsaa sin skrækkelige
skjebne. Hun lukkede sig inde i sit Trianon. Der var alt som
før, og dog var det bleven anderledes og uden glæde. Lat
teren var forstummet i disse rum, der havde huset saa mange
lyse stemninger, og som gjemte hendes sommerminder.
Snart skulde hun føres bort fra det sted, som hun havde
elsket fremfor alle. Løvet faldt. Sommeren var forbi; hun
vandrede mellem visne blade. Ogsaa livets sommer var forbi.
Hendes lykkes dage var til ende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
