Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN
Stemningen inden folket blev mere og mere urolig, regje
ringens holdning mere og mere vaklende.
Abbed Sieyes, repræsentant for Paris, havde ved sin bog:
„Hvad er trediestanden?" givet bevægelsen et mægtigt stød
fremad. „Hvaderden tredie stand?" havde han spurgt. Hans
svar havde været: „Intet". „Hvad bør den være?" havde
han videre spurgt. „Alt!" havde han svaret.
Efter forslag af ham og efter mange rivninger mellem de
to partier antog trediestanden navn af nationalforsamling;
Bailly, en berømt astronom, der fra sit énsomme studere
værelse var flyttet midt ind i folketummelen, blev valgt til
præsident. Af egen magtfuldkommenhed og uden at afvente
kongens bifald tilegnede den tredie stand sig saaledes adgang
til at optræde for det hele folk.
Begivenhederne styrtede over hverandre. For at beherske
dem havde man trængt en leder, der enten var i besiddelse
af fremragende statsmandsdygtighed, eller som sad inde med
arméens tillid og kjærlighed. Den godmodige Ludvig eiede
imidlertid hverken det ene eller det andet.
Dronningen, som han søgte raad hos i forvirringen, talte
den ene dag for reformer, men trak sig den næste dag til—
båge fra dem. Hoffet slog paa den ene side kreds om hende
for at stanse hende; folkerepræsentanternes mistro og bit
terhed stansede hende paa den anden.
Moderlige bekymringer bragte de voksende politiske æng
stelser til taushed for nogle dage.
Marie Antoinette havde i ungdommen havt alle en ver
densdames feil; hun havde været letsindig, pyntesyg, egen
kjærlig, ødsel og spottelysten. Men ved siden af sine mange
og store feil havde hun idetmindste havt én egenskab, som
forsonede med meget: hun havde været en god moder.
Nu, i mismodets onde dage, havde hun ønsket at kunne
hente mod og styrke ved synet af sine børn. Men tronarvin
gen, det barn, hvis fødsel havde givet anledning til saa op
rigtige glædesytringer fra folket, sygnede hen; og hans bit
terhed og tungsind vanskeliggjorde hans pleie.
Gjennem aar havde hans tilstand været urovækkende.
Lægerne havde søgt at indbilde moderen, at den frygtelige
sygdom, der tærede paa hans kraft, vilde svinde med aarene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
