Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN
øieblik styrtede dronningen ind og kastede sig ned mellem
sin gemals knæer. Han raabte grædende til hende :
„Aa, min hustru! Vor kjære søn er død; thi man vil ikke,
at jeg skal se ham."
Skriveren gjentog, at han ikke var død.
Dronningen blev ved at omklamre kongens knæ. Under
en strøm af taarer sagde hun:
„Lad os fatte mod, min ven! Intet er umuligt for Gud. Lad
os haabe, at Gud vil bevare vort høit elskede barn."
Morgenen efter den fjerde juni udaandede arvingen
til Frankriges trone. Det var paa maanedsdagen for den
kirkelige procession, som havde indledet den store rigsfor
samling.
Faa dage senere aabnede gravhvelvingen i Saint-Denis
sig for kongesønnen, og folket fæstede en stakket stund halvt
aandsfraværende sin tanke paa den lille prins’s kiste.
Men i slottet i Meudon laa moderen paa knæ med hove
det begravet i sine hænder. Hun var ikke at formåa til at
forlade den seng, som nu stod tom; uafladelig tænkte hun
paa det barn, der havde lidt saa meget, og paa de forhaab
ninger, som var slukte med ham. Hendes smerte maales i
et par ord, som hun sendte til prinsessen af Lamballe:
„Du er lykkelig, som ikke er moder!"
* *
Sorgen over sønnens bortgang kunde ikke fritage foræl
drene fra de bekymringer, som de politiske forhold førte
med. Det var en gjærende, forvirret tid, gjennem hvilken der
gik et lufttræk, som varslede store omveltninger.
Dagen efter kronprinsens død indfandt Bailly sig paa slottet
for at udtrykke nationalforsamlingens deltagelse; samtidig
havde han imidlertid det hverv at anmode om, at en del af
repræsentanterne maatte blive modtagne af kongen for at
tale med ham om de raadende tilstande, da man som
Bailly udtrykte sig „ikke kunde godkjende nogen mel
lemmand mellem kongen og hans folk."
„Findes der da ikke fædre blandt trediestanden?" spurgte
Ludvig med usædvanlig bitterhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
