Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
Morgenen efter Bastillens ødelæggelse gik han og hans
brødre tilfods og uden eskorte til forsamlingen.
Netop i dette øieblik fremtordnede Mirabeau, at „raad
giverne i slottet, af hvor høi rang de end var, alle var med
ansvarlige i fedrelandets ulykke!"
„Sig til kongen," skreg folketaleren til den deputation,
som man for sidste gang stod i begreb med at sende afsted,
„lad ham vide, at de fremmede horder, som vi er omgiv
ne af, igaar har modtaget besøg af prinser, prinsesser og
kongelige veninder, at de er bleven kjærtegnede og opmun
trede og har faaet gåver af dem! Sig ham, at disse frem
mede leiesvende, stoppede fulde af guid og vin, hele natten
igjennem har besunget Frankriges nedsynken i trældom, at
de, brølende ryggesløse viser, har udbragt skaaler for rigs
forsamlingens fald! Sig ham, at hoffolkene i hans eget pa
lads har danset til lyden af denne barbariske musik, og at
netop saadan var forspillet til Bartholomæus-natten!"
Da hans tale var endt, fik man vide, at Ludvig var paa
vei til forsamlingen.
Man modtog ham kjølig; men hans godmodige og tillids
fulde udtryk vakte sympatien for ham tillive paanyt.
„Jeg er ét med folket," begyndte han; „jeg stoler paa
eder."
Da han havde ophørt at tale, brød de deputerede ud i
bifald. Uden hensyn til anskuelser og stand stimlede de om
ham; de vilde alle folge ham til slottet.
Han vendte tilbage mere tillidsfuld end han var kommen.
Folkemasser sluttede sig til de deputerede og beredte ova
tioner paa hans vei.
Dronningen ventede ham paa balkonen. Hendes datterstod
ved hendes side; i sine arme holdt hun sin søn, den lille
Karl, der efter broderens død var kronprins.
Alle blikke vendte sig mod hende. Marie Antoinette græd.
Hendes holdning var saa rørende, at intet hjerte forblev luk
ket for hende i dette øieblik. De mørke ansigter opklaredes,
de hidtil tause mængder brød ud i jubelraab.
Ved sin gang til forsamlingen dette forsoningens skridt
havde kongen frasagt sig en del af sin magt. Hans be
slutning om at fornegte sig seiv synes ikke at have frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
