Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
man berettede, at hoffet og kongeparret ved denne leilighed
havde afkastet sin maske. Man havde ved de bugnende
borde haanet landets almindelige nød; man havde fattet en
plan om, at folkets venner skulde hænges, og at rigsforsam
lingen skulde sprænges. Man gjentog endelig fra mund til
mund, at dronningen kun tænkte paa at hævne begiven
hederne den fjortende juli.
Folket havde ønsket en anledning til vrede, og det havde
fundet den. Man havde ventet paa, at der fra hoffets side
skulde gjøres skridt, der kunde udlægges som feiltrin; og
man greb begjærlig dette festmaaltid som paaskud til ny
urolighed.
Morgenen den femte oktober brød oprøret ud; det var
denne gang kvinderne, som skred til handling. De erklæ
rede, at øieblikket var kommet til at begive sig til Versailles
og hilse paa Mirabeau samt til at sige et advarende ord til
„tykke papa Veto".
„Ludvig er en snil mand," sagde de; „han vil ikke negte
os det brød, som vi hungrer efter. Hvorfor skjuler han sig
i Versailles, nåar vi ønsker at se ham i Paris? Hvorfor sid
der han omgiven af livgardister og fremmede regimenter,
nåar folket tilbyder at beskytte ham?"
Nogle foreslog at gaa til ham for at rive. ham bort fra de
omgivelser, der skilte ham fra folket; andre var mere kri
gerske og oplagte til at udgyde blod.
En ung pige bemægtigede sig en tromme. Hun løb gjen
nem gaderne og slog alarm, idet hun af og til udstødte høie
raab: „Brød! brød!"
Hallernes sælgekoner var de første, som såtte sig i be
vægelse. Fra den anden side kom kvinderne fra forstaden
Saint-Antoine. De slæbte med sig alle, som de mødte, idet
de truede med at klippe haaret af dem, som ikke fulgte fri
villig med.
Der fandtes dengang hele skårer af kvinder i Paris, som
ikke havde spist paa flere dage, som var sløve af hunger og
nød. Den sterkeste følelse i disse ulykkelige væseners sjæle
var hådet til de bedre stillede, som de misundte, fordi de
kunde spise sig mætte.
Men det var langtfra alle, som suiten førte ud til det kon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
