Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
nesker, øgedes stadig ved nye grupper, som kom efter og
sluttede sig til det.
Regnen havde opblødt alle veie; dagen var overskyet og
kold.
„Se," sagde flere af kvinderne, der var gjennemvaade og
tilsmudsede af søle, „se, hvordan vi ser ud! Antoinette skal
betale os dette! Vi forlader ikke slottet, før vort arbeide er
gjort."
„Jeg for min del," udtalte en velnæret slagter, „har ingen
lyst til at tåge livet af tykke Veto; men hvad Antoinette an
gaar, saa vil det være mig en stor fornøielse at skille hove
det fra hendes krop!"
De mest vidtgaaende ytrede, at man ikke burde skaane
andre end greven af Provence, hertugen af Orleans og den
Hile kronprins.
Stormklokkens lyd forkyndte Versailles, at folket nærmede
sig. Man ventede i feber paa at høre de første kanonskud
drøne.
Marie Antoinette havde efter sædvane tidlig paa efter
middagen begivet sig til Trianon, fulgt af en eneste tjener.
Hun havde betragtet sine yndlingsplanter og givet dem
vand, og hun havde givet gartneren ordrer for den kom
mende vinter.
Nu havde hun et øieblik søgt hvile paa det bløde mos i
en grotte. Hun var alene og saa ud over haven; en kjølig
høstvind gjennemisnede hende fra hoved til fod. Luften var
klam og fugtig, blæsten rev i hendes håar.
Som hun sad der, mindedes hun sin barndoms übestemte
drømme og de forestillinger, som hun havde dannet sig om
sit liv i det nye land. Hun tænkte paa de sidste offentlige
begivenheder og paa den svage, übestemte konge, som hun
var forenet med.
Hun tænkte paa den søn, som hun havde mistet, og paa
den veninde, der havde forladt hende, og som hun havde havt
altfor kjær! De fleste af dem, som hun havde kaldt sine ven
ner, havde bedraget hende eller var paa flugt for at redde
sit liv. Seiv var hun truet; man saarede hende hver dag i
hendes værdighed som kvinde og dronning. Hun spurgte sig,
hvilken skjebne der var forbeholdt hende og især hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
