Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN
prinsessen af Lamballe, skrev hun i erindring om hin skrække
lige time:
„Ulykkerne har bleget mit håar."*)
Nye skrig hørtes udefra: „Vi vil føre kongen til Paris."
Ludvig vaklede. Han raadspurgte sine ministre; han raad
førte sig med Lafayette.
Generalen henvendte sig til dronningen for at høre hen
des mening.
,Jeg ved den skjebne, som venter mig," sagde hun; „men
min pligt erat dø ved kongens fødder og i mine børns arme."
Man bestemte sig til at reise; skrevne sedler kastedes ud
blandt mængden for at berolige den med efterretningen om,
at kongen samtykkede i at følge med.
Den kongelige familie drog til Paris,.ført derhen af folket.
Det var et underligt følge: Kvinder, som sad paa kanoner,
aabnede toget under latter og sang.
„Vi bringer bageren, bagerkonen og den lille bagersvend
med os," raabte de.
De havde tåget de kongelige gardisters hatte paa sine ho
veder og kastet deres akselbaand om sine skuldre; paa lanser,
som de holdt i haanden, havde de stukket brød.
Til stor opmuntring traf man en betydelig sending mel paa
veien, en herlig ting for en udhungret by.
Soldater med grønne grene i haanden fulgte efter vognene
med mel.
Derefter kom hofvognene med ministre, damer, depute
rede, og endelig den kongelige familie seiv.
Mængden, der begav sig til Paris, bølgede dels foran, dels
bagefter kongen.
Veiene var fulde af halvdrukne, bevæbnede mennesker.
Mænd og kvinder kom afsted, som de kunde bedst: tilfods,
tilhest, i leievogne, i kjærrer, som man mødte.
Stratenrøvere og hylende kvinder omgav den kongelige
*) Madame Campan paastaar i sine erindringer, at dronningens håar blev hvidt
under tilbagereisen fra Varennes. Montjoye beretter derimod i sin „Marie Antoinettes
historie", at det skeede oktoberdagene 1789. Dette sidste synes troligst; thi Montjoye
skrev sin historie paa en tid, der laa begivenhederne nærmere, end da madame Cam
pan nedskrev sine memoirer. Dernæst er det i høi grad betegnende, at grev Aksel
Fersen, da han i februar 1792 gjensaa den kongelige familie, ikke har nævnt denne
forandring i sin dagbog. Dersom han tidligere ikke havde seet dronningens håar
hvidt, maatte farveskiftningen have paafaldt ham; og han vilde da sandsynligvis have
omtalt den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
