Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN 229
„Jeg græd af bevægelse, mit kjære hjerte, da jeg læste
dit brev. O, tro kun ikke, at jeg glemmer dig! Med uudslet
telige træk er dit venskab skrevet ind i mit hjerte; det er
min trøst, det og mine børn, som jeg ikke forlader! Jeg
har mere end nogensinde brug for erindringernes støtte og
for alt mit mod; men for min søns skyld vil jeg holde mig
opreist, og jeg vil føre min møisommelige bane til ende. Det
er især i ulykken, at man føler, hvad man er. Det blod, som
ruller i mine aarer, kan ikke lyve. Jeg beskjeftiger mig med
dig og dine, min dyrebare veninde, det er midlet til at glem
me de forræderier, som jeg er omgiven af. Vi lider snarere
skibbrud paa grund af vore venners svaghed og feil end paa
grund af de andres sammenrottelser. Vore venner er ind
byrdes uenige og blotstiller sig ligeoverfor de ildesindede;
paa den anden side hører man ikke paa revolutionens ledere,
nåar disse vil tale om orden og maadehold. Beklag mig, mit
kjære hjerte, men elsk mig fremforalt; jeg vil elske dig og
dine til mit sidste aandedræt! Jeg omfavner dig af hele min
sjæl."
„Hvor jeg er lykkelig," skrev dronningen en anden gang
til fru Polignac, „ved at vide dig i sikkerhed! Her har jeg
døden i udsigt, fornærmelser, trusler, de mest afskylige raa
heder hvert øieblik paa dagen. Elsk mig ..."
Den syvende januar 1790 skrev hun:
„Jeg kan ikke modstaa lysten til at omfavne dig, mit kjære
hjerte, men det bliver i hast; thi den leilighed, som tilbyder
sig, er pludselig, men den er sikker. Den vil bringe disse linjer
i posten ien stor pakke, som er bestemt for dig. Man vaager
over os som over forbrydere, og denne tvang er i sandhed
forfærdelig at udholde. Stadig at svæve i angst for sine, ikke
at kunne nærme sig et vindu uden at blive overøst med for
nærmelser, ikke at kunne ledsage de stakkels børn ud i fri
luft uden at udsætte disse kjære uskyldige for skraal og skri
gen, hvilken stilling, mit kjære hjerte! Om man blot havde
sine egne sorger at bære! Men at leve i angst for kongen,
for alt, hvad der er én kjærest i verden, for de herværende
venner, for de fraværende venner, det er en byrde for tung
at bære! Men jeg har allerede sagt dig det: I holder mig
oppe! Farvel, mit kjære hjerte, lad os haabe paa Gud, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
