- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Første bind. I. Den ældre tid 1750-1836 /
57

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN 233
hun og kongen begav sig til messen; og i den første be
gyndelse af sit ophold i Paris gjorde hun nogle aftenselskaber,
hvor hun saa hos sig resterne af den gamle adel, samt en
del af de nye embedsmænd, der begyndte at træde istedetfor
det gamle aristokrati.
Faren formindskedes ingenlunde, fordi om kongefamilien
var flyttet til Paris; befolkningen ophidsedes af den ved
blivende nød og de voldsomme debatter i nationalforsam
lingen.
Hådet og foragten samlede sig fremdeles om dronnin
gens person. Man havde altid likt den tykke, godmodige
Ludvig, hvis ydre bar præg af faderlig velvilje og tilfredshed.
Dersom Marie Antoinette ikke var fulgt med til Paris, men
havde kunnet beslutte sig til at flygte alene til udlandet, er
det ikke absolut usandsynligt, at hovedstadsbeboernes hen
givenhed for kongen vilde være vaagnet paanyt.
Seiv blandt de kongeligsindede ønskede mange, at dron
ningen maatte blive dræbt. Man søgte at forgive hende;
hendes bedste venner fraraadede hende at røre ved de ret
ter, der blev baaret frem paa hendes bord.
„Man tåger feil," sagde Marie Antoinette i den anledning
til fru Campan, „der vil ikke blive spildt saameget som en
eneste draabe gift paa mig. Giftmorderne tilhører ikke dette
aarhundrede. Nu har man bagvaskelsen; det er et meget
sikrere vaaben! Jeg føler, at det er som offer for den, at jeg
vil dø."
Man foreslog skilsmisse mellem det kongelige egtepar; i
en samtale med Marie Antoinette udtalte Lafayette med ky
nisk aabenhed, at han og flere andre meget ønskede at se
hende skilt fra hendes gemal.
„For at opnaa at faa vort ønske opfyldt," sagde han, „kunde
vi anklage Dem for egteskabsbrud!"
Dronningen stillede sig med kraft og værdighed op mod
dette forslag.
Hun hørte fra den dag aldrig generalens navn nævne uden
at blive greben af nervøs ophidselse.
Lafayette blev ved at tilbyde hende sine raad; men gang
paa gang stødte hun dem foragtelig tilbage uden at prøve dem.
Da han en dag talte til hende om hertugen af Orleans’ sand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:58:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/1/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free