- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Første bind. I. Den ældre tid 1750-1836 /
62

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

238 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
igjen sin vildhed og sine forfølgelser mod kongen, dronningen
og deres venner. Daglig samledes i vinterens løb truende
-skårer under Tuileriernes vinduer for at skrige forhaanelser
ud mod Marie Antoinette. Midt om natten affyredes skud
mod kongeboligen. Et virkeligt fængsel rummede mindre
jammer end dette slot, hvor en række konger havde havt
sit hjem.
Dronningen kunde ikke afholde sig fra at sige med bit
terhed:
„Hvor min moder vilde have været forbauset, dersom hun
havde seet mig i saadanne omgivelser, mig, som er datter
af en keiser, som er en konges gemalinde, som er konge
moder eller ialfald moder til et barn, der er bestemt til at
blive konge!"
En fransk adelsmand ved navn Favras, som havde bereist
hele Europa, og som var gift med en udenlandsk fyrstinde,
havde saa meldte rygterne planlagt en sammensvær
gelse mod rigsforsamlingen.
Det hed, at han havde til hensigt at lade Lafayette og
Bailly myrde, at han holdt 1,200 heste rede i Versailles for
at hjælpe kongen til at flygte, og at en hvervet armée, der
tællede talrige schweizere og piemontesere, stod færdig til at
slutte sig til Ludvig og rykke mod Paris.
Favras anklagedes uden at opnaa at stilles ansigt til an
sigt med sine anklagere. Vidner traadte frem og angav nøi
agtig hans plan. Beviserne manglede imidlertid; man fandt
intet tegn, hverken til de 1,200 hestes tilstedeværen eller
til den hvervede hær.
Men dommen over ham var forud bestemt. „Man syntes
formelig at føle trang," skrev prinsesse Elisabeth til fru de
Bombelles, „til at forfærde dem, som havde isinde at tjene
kongen; der krævedes blod til folket, blodet af en mand,
som bar det i folkets øine saa forhadte stempel: aristokrat!"
Favras blev dømt til at hænges. Befolkningen, der fandt
fornøielse i at se en dødsdom bragt i udførelse over en mar
quis, strømmede ud til pladsen, hvor han skulde dø, og fulgte
ham med spot.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:58:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/1/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free