Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN
kongen til at gjenerobre sin tabte magt. Paris var paa den
tid ingenlunde tilfreds med nationalforsamlingen, der ikke
hurtig nok gav den fri forfatning, som man havde lovet folket.
De deputerede fra provinserne, som gammel vane drog
mod gjenstanden for fædrenes ærefrygt, var bleven vel mod
tagne af det kongelige hus. Og Necker, der havde mistet
folkets tillid og kjærlighed, fik afsked for sidste gang.
Men ulykkeligvis var ingen begivenhed istand til at for
lene Ludvig den sekstende med viljekraft. Forsoningsfesterne
forberedte kun nye ophidselser; den gav paaskud til en ny
anklage mod kongen: anklagen for at have aflagt falsk ed
paa den høitidelige dag.
„Ak, mit kjære hjerte," skrev dronningen til prinsessen af
Lamballe, „man maa bede Gud om at se ned til os i naade!
Den tigerslegt, som oversvømmer kongeriget, vilde føle en
grusom glæde, om den vidste, hvad vi lider."
Hoffet havde imidlertid begyndt at nærme sig til Mira
beau.
Grev de la Marck, søn af fyrsten af Aremberg og langt
ude beslegtet med det keiserlige østerrigske hus, var kom
men til Frankrige i anledning af Marie Antoinettes gifter
maal. Han havde staaet høit i Maria Theresias gunst, var
bleven vel modtaget i Frankrige; og han havde kjæmpet i
Amerika under Frankriges banner.
I lykkens tid havde han vist Marie Antoinette en re
spektfuld hengivenhed; han blev hende en tro raadgiver i
ulykkens dage.
La Marck havde ved et tilfælde gjort grev Mirabeau’s
personlige bekjendtskab, og han nærede den mest levende
beundring for hans begavelse.
Han gjættede, at den mægtige folkeleder endnu likte at
føle sig som adelsmand, og at revolutionen ikke havde kvalt
det blåa blod i hans aarer. Adskillige gange støttede han
Mirabeau med pengemidler; han haabede, at dennes uophør
lige pekuniære forlegenheder skulde hjælpe hoffet til at finde
et nyttigt redskab i ham.
Ivrig søgte adelsmanden fra Brabant at bringe sin ven i
forbindelse med kongen og dronningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
