Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN
La Marck havde for Mirabeau ingenlunde skjult Marie
Antoinettes ugunstige mening om ham. Ikke destomindre
ønskede revolutionens fører paa det ivrigste at træde i per
sonlig forbindelse med hendes majestæt.
Han skrev og holdt fast ved at ville se hende. Endelig
besluttede Marie Antoinette at give ham audiens.
Den tredie juli 1790 skulde mødet finde sted i Saint-Cloud.
Saavel Mirabeau som Marie Antoinette havde tåget omfat
tende forsigtighedsregler for at samtalen mellem dem kunde
forblive en hemmelighed.
For at skjule dette skridt havde Mirabeau tilbragt den
foregaaende dag udenfor Paris, i Autreuil, hos sin niece ma
dame d’Aragon. Tidlig om morgenen kjørte hans nevø ham
derfrå.
Man slog ind paa en sidevei, som førte til Saint-Cloud;
Mirabeau steg af ved en bagport for enden af parken. En
hofmand ventede paa ham for at føre ham ind; Marie An
toinette var i nærheden.
Paa en ensom plads i hendes private have fandtes en rund
del, halvt skjult af buske. Her mødtes dronningen af fødsel
og kongen af geniets naade.
MariaTheresias datter havde hidtil betragtet revolutionens
fører som en gjenstand for rædsel, som en af kongedømmets
mest forbitrede modstandere. Man havde fortalt hende, at
han havde været midt i folkesværmen de skrækkelige ok
toberdage, og at han havde opildnet de vilde skårer, som
allerede forud var ophedede af had, hunger og vin.
Nu stod hun ligeoverfor den koparrede mand med de ly
sende øine, det kraftfulde hoved, der var næsten unaturlig
stort under den umaadelige haarfylde, som mindede om en
løves manke.
Han behagede hende trods alt, hvad hun havde hørt om
ham. „Det hører," siger Carlyle, „til de udmerkede træk
hos denne høie, ulykkelige kvinde, at ingen aand af nogen
begavelse, ingen Mirabeau eller Barnave, nogensinde kom
ansigt til ansigt med hende, uden at hun, tiltrods for alle
fordomme, blev tvungen til at anerkjende og til at nærme
sig med tillid."
Mild og velvillig talte hun til ham. Ved at se hende saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
