Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
paa, er, at hun ikke beholder livet, hvis hun ikke beholder
kronen."
Revolutionen udviklede sig imidlertid ustanselig. Mira
beau’s stemme var vel endnu lige kraftig; men man lyttede
ikke til den med den gamle begeistring. Den ene dag for
svarede han monarkiet i nationalforsamlingen; den næste dag
angreb han kongen og hans tilhængere for at svække den
mistro mod ham, som begyndte at fæste rod.
Hans stilling varsvævende; kongen troede ham kun halvt.
Det konstitutionelle parti begyndte at nære mistillid til ham.
Demokraterne kastede sit had paa ham.
Han skrev uafladelig breve til dronningen; han beklagede
sig til grev la Marck over Ludvigs apati og over Marie An
toinettes vankelmodighed. Han sprang fra alvorlige forestil
linger til bidende vittigheder, fra bebreidelser til forfærdelse
over kongeparrets vaklen og uforstand.
„Man lytter til mig med mere godhed end tillid," udtalte
han; „man er ivrigere for at høre mine raad end for at folge
dem!"
Han vendte sig til Marie Antoinettes egenkjærlighed, til
hendes indbildningskraft; han bad hende om at følge hans
fingerpeg og at skride til handling. Men hans taler i natio
nalforsamlingen afkjølede tilsidst ogsaa dronningen og bragte
hende til atter at tvivle paa hans oprigtighed.
Folkegreven blev skaanet for at se de planer strande, som
han havde udkastet til redning for det ulykkelige kongepar.
I længre tid havde hans helbred været svækket. Da han
den 27de marts 1791 gik til nationalforsamlingen, maatte
han paa veien søge hvile hos sin ven la Marck. Der laa han
en time, halvt besvimet.
Alligevel begav han sig til mødet. Han talte ivrig fem
forskjellige gange; endelig forlod han tribunen for sidste
gang.
Den 2den april følte han, at døden nærmede sig.
Uoverskuelige menneskeskarer trængte sig om hans bo
pæl. Hoffet sendte bud paa bud.
„Hold mit hoved opreist," sagde han ril sin tjener; „det
er det sterkeste hoved i Frankrige."
„Ak," sagde han i sit livs sidste time, „jeg bærer i mit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
