Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
følelser i tidligere dage end havde været for kongen, saa
sluttede hun sig i ulykkens dage fast til ham.
„Jeg ønsker intet for mig seiv," pleiede hun at sige, „det
er i kongens arme, i mine børns midte, at jeg vil leve og dø!"
Pave Pius den sjette var den eneste af Europas poten
tater, som tilbod den franske kongefamilie gjestfrihed. Han
søgte at overtale dens medlemmer til at ryste støvet af sine
fødder og til at søge beskyttelse i hans kirkestat.
Kongens tanter var de eneste, som fulgte indbydelsen.
Lige fra revolutionens udbrud var Adelaide’s og Victoria’s
bestræbelser gaaede ud paa at skjule sig og at bringe sig i
forglemmelse*); den ængstelige Sophie var allerede død.
Opholdet i Frankrige blev dem uudholdeligt. Deres hjer
ner husede tilsidst kun en eneste tanke: at fjerne sig fra
fedrelandets oprørske jord, at drage til Rom for at knæle i
Sanct Peters kirke.
Kongen troede ikke at burde modsætte sig sine tanters
ønske. Deres pas blev udskrevet; og meddelelsen om deres
ankomst blev oversendt kardinal Bernis, Frankriges gesandt
i Rom.
Prinsesserne stod allerede i begreb med at drage afsted,
da en anonym meddelelse derom blev oversendt Jakobiner
klubben (den tredie februar 1791).
I virkeligheden brød man sig aldeles ikke om de gamle
prinsesser, som ingen rolle spillede i det politiske liv; men
man frygtede for, at deres afreise kunde være forbudet paa,
at kongen og dronningen agtede at følge efter.
Deres beslutning ledede desuden den offentlige opmerk
somhed hen paa udvandringens brændende spørgsmaal.
Det var derfor let at oparbeide forbitrelse mod denne plan.
En deputation af borgerraadets medlemmer begav sig til na
tionalforsamlingen og til Tuilerierne for at fremføre en klage
over den paatænkte reise.
Furier, som hver aften pleiede at samle sig i Palais Royals
have, kom overens om at ile til slottet „Bellevue" for at mod
sætte sig, at Adelaide og Victoria drog bort.
Prinsesserne fik underretning om, at de truende horder var
paa veien. Uden at give sig tid til at fuldende sine reise
*) Se „Marie Antoinettes ungdom".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
