Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
i tolv dage at have siddet under laas og lukke i et elendigt
hotelværelse, kunde de drage videre under smaabyborgernes
hujen.
Inden kongefamilien havde man ønsket, at prinsesse Elisa
heth vilde have fulgt sine tanter udenlands. Men hun mente,
at hendes rette plads var i kongens nærhed. Han trængte
hende; hun kunde ikke beslutte sig til at forlade ham.
Elisabeth af Frankrige var født den tredie marts 1764;
hun var bleven fader- og moderløs ved tre-aarsalderen.
Den kjærlighed, som ellers vilde være bleven forældrene
til del, havde hun under de nærværende omstændigheder
med ødsel haand skjenket sine brødre, især sin ældste bro
der, som hun betragtede som et mønster paa en mand og
en konge.
Den hæderlige, flegmatiske Ludvig’elskede ogsaa hende
meget høit, langt høiere end nogen af sine andre søskende.
Kjærligheden mellem disse to nære slegtninge var ikke liden
skabelig, sværmerisk, som kjærligheden mellem elskende;
den var forenlig med daarligt lune, med mangel paa elsk
værdighed fra kongens side. Men i udholdenhed og selvfor
glemmende troskab stod Elisabeths kjærlighed langt over Marie
Antoinettes følelser for kongen.
Prinsesse Elisabeth var ikke smuk; hun var liden og mang
lede al majestæt. Hun havde uregelmæssige træk og en stor,
uskjøn, overvættes bourbonsk næse.
Men hun straalede af ungdom. Hendes hud var frisk, og
man læste i hendes klare, blåa øine, at hun var god og trofast.
Hun havde afslaaet flere glimrende egteskabstilbud. „Jeg
kan ikke egte nogen anden end en kongeson," sagde hun;
„og en konges søn maa regjere i sin faders stater. Jeg vilde
altsaa ikke længer være fransk; og jeg ønsker ikke at op
høre at være det! Bedre at blive her ved foden af min bro
ders trone end at stige op paa en fremmed trone."
Da man foreslog hende at undgaa farerne i Frankrige ved
at følge sine tanter i udlændighed, sagde hun: „At reise bort
vilde være en grusomhed og samtidig en smagløshed." Hun
var fra ungdommen og til sit livs sidste stund en usammen
sat natur, der aldrig veg af fra den vei, som hun ansaa for
den rette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
