Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN 265
Han manglede ikke mod, nåar ikke andre end han seiv
var udsatte for de farer, som truede; men saasnart hans fa
milie var indfiltret deri, blev han ængstelig og udygtig til at
befale.
For megen mistillid til egne evner foraarsagede hans og
tronens fald. Han lyttede til de forskjelligste røster, søgte at
gribe de tilbudte raadende og hjælpende hænder, men ka
stede dem fra sig igjen; han tog dem atter op og ønskede
at benytte dem, nåar leiligheden til at gjøre det længst var
flygtet bort.
Kun i ét forhold viste han sig sterk og fast: i sit forhold
til kirken.
De kirkelige tilstande øgede uroen over det hele land.
Rigsforsamlingen havde 1789 drevet det igjennem, at kirke
godsernes bestyrelse skulde fratages den franske geistlighed.
Snart efter foreslog en komité, at man skulde give den fran
ske kirke en ny forfatning. Antallet af bispedømmerne skulde
indskrænkes, klostre og ordener skulde ophæves; og der
skulde foretages flere andre forandringer.
I modsætning til Paris’s og de større byers befolkning
holdt landbefolkningen med iver fast ved sin gamle kristen
tro. Den nye ordning af de kirkelige forhold vakte derfor
stor forbitrelse; og den foruroligede i høi grad kongens sam
vittighed. Han vaklede og udsatte med at sanktionere de nye
love. Da han endelig (den 26de december 1790) blev tvun
gen til at underskrive, gjorde han det med skjælvende haand
og under udbruddet:
„ Heller være konge i Metz end i Frankrige paa slige vil
kaar! men dette skal snart faa en ende!"
Han var misfornøiet med sig seiv. Hans tabte lykke og
hans tabte herskermagt syntes ham smaating mod dette skridt,
hvortil han nu var bleven tvungen.
Paven misbilligede lydelig, hvad kongen havde gjort.
„Det er for os," skrev Pius den sjette, „ikke en tilvekst i
vore bekymringer, men overmaalet af lidelse at se en dydig
fyrste ligge under for magtens anstrengelser, at se ham un
dertegne aktstykker, der er fiendtlige mod den katholske
religions grundvold."
De sørgelige virkninger af den nye kirkeforfatning viste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
