- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Første bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
92

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
Man havde neppe sat sig til rette, før vognene ornsluttedes
af folkemasser.
„Først konstitutionen," skreg man, „senere Saint-Cloud!
Ned med de flygtende! Ned med dem, som sælger os
til de fremmede magter!"
Man kastede sig mod hjulene, skar tømmerne over.
General Lafayette, som indsaa, at slige scener omsider
maatte gjøre det indlysende ogsaa for udlandet, at kongen
var fange, ilede til. Han søgte at aabne en vei og at tale
sine tropper tilrette.
Men man hørte neppe paa ham og adlød ham ikke. Skri
gene: „De elendige aristokrater! Dette tykke svin!" susede
rundt om Ludvig og Marie Antoinette.
„Han skal ikke reise," gjentog mængden.
„Vi betaler ham fem og tyve millionen" brølede enkelte;
„det mindste vi kan forlange, er, at han gjør, hvad vi vil."
Dronningen søgte at bringe folkehoben til ro ved at tale
til den fra vognen.
„Det er et underligt dyr, som her vil give os befalinger,"
skreg man til svar.
Forbitret over den beskjæmmende og latterlige scene vilde
Lafayette anvende magt for at skaffe loven agtelse; men
Ludvig havde ingen anden ordre at give ham end den sæd
vanlige:
,Jeg vil ikke, at man udøser blod for mig."
I to samfulde timer blev den kongelige familie siddende i
vognen, udsat for mængdens fornærmelser og uden at kunne
komme et eneste skridt frem.
Kongens tjenere blev mishandlede. Man slog kronprinsens
hovmester, saa den lille begyndte at græde. De overordne
des trusler og befalinger nyttede ligesaa lidt som deres
bønner.
For at undgaa en endnu værre medfart maatte man op
give turen.
Triumferende over sin seir begyndte nationalgardisterne
pludselig at forsikre kongeparret om sin hengivenhed.
„Vær rolig, vi skal nok forsvare Dem," sagde de gardister,
som stod dronningen nærmest.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/1/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free