- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Første bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
117

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

293
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN
XIII
Stemningen i hovedstaden. Tilbagereisen.
I Paris havde man længe havt en anelse om, at kongen
agtede at flygte.
Man elskede ikke længer Ludvig; og man ansaa hansnær
værelse hverken for nyttig eller nødvendig. Men man vidste, at
dersom han undslap til en grænseby eller til udlandet, vilde
han være en støtte for Frankriges fiender og for revolutionens
modstandere; han vilde forlene dem med en iver, som kunde
blive farlig for det hele folk.
Man kunde ikke vænne sig til tanken paa at se ham reise
bort; man skjalv for at høre, at han havde overlistet sine
vogtere. Uroen steg, eftersom tiden skred frem; borgere til
bod frivillig at optræde som spioner eller vagtmænd.
Camille Desmoulins fortæller en episode, der hændte den
nat, da kongefamilien kjørte bort: En parykmager havde hørt
rygter om en paatænkt flugt. Han løb først til sin nabo, en
bager; begge løb derpaa rundt og vækkede de øvrige na
boer, som snart kom paa benene, omtrent treti i tallet. I
flok og følge begav de sig til Lafayette for at meddele, at
Ludvig agtede at reise; de opfordrede ham til uopholdelig
at tåge forholdsregler for at modsætte sig flugten. Lafayette
lo dem op i ansigtet og raadede dem til at vende hjem igjen
straks.
Kronprinsens læge var den første, som morgenen den 21de
juni betraadte de kongeliges værelser og opdagede, at den
lille Karl Ludvig ikke var i sin seng.
Omtrent samtidig klokken syv om morgenen traadte
kongens kammertjener som sædvanlig ind i sin herres sove
kammer.
Da han ikke hørte nogen støi, trak han sengomhænget
tilside og fandt, at Ludvig ikke var der. Han søgte ham i de
andre værelser uden at finde ham. Kammerfruerne skyndte
sig til Marie Antoinettes værelser; de fandt hendes seng i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/1/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free