Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN
beau, blev fra hin aften ogsaa Barnave’s. Da han skiltes fra
hende, lovede han sig seiv, at han vilde dø tro mod konge
familien, skjønt han var frihedens ven.
„Jeg er fuldtud forvisset om," sagde han til Marie Antoi
nette, „at jeg med mit blod vil komme til at betale den med
lidenhed, som jeg føler for Deres majestæt, og de tjenester,
som jeg ikke kan andet end vise Dem. Jeg forlanger kun til
løn at maatte faa lov til at kysse Deres haand!"
Dette aftenmøde i den lille by blev begyndelsen til en
række møder mellem ham og dronningen i Tuilerierne; og
det var et af Barnave’s bedste minder ved skafottets fod.
Om folkets holdning end ikke kunde blive synderlig fiendt
ligere, blev beviserne paa dets hadefulde sindelag dog tal
rigere og tydeligere, eftersom man kom henimod Paris.
Jo mere man nærmede sig hovedstaden, desto voldsom
mere blev skrigene.
Marie Antoinette var mørk og nedtrykt; bun holdt stadig
kronprinsen paa sit skjød.
„Ned med skjøgen!" raabte man. „Hun har ikke nødig
at vise os sit barn; vi ved meget vel, at det ikke er kon
gens!" Ludvig hørte disse ord, men forblev rolig. Kronprin
sen skreg af rædsel; dronningen græd og trykkede ham ind
til sig.
Stimmelen paa veiene blev bestandig tættere.
I Paris havde man opslaaet plakater, hvorpaa der læstes:
„Den, som tilkjendegiver kongen bifald, vil faa prygl. Den,
som fornærmer ham, vil blive hængt."
Tropper var opstillede langs bouievarderne; nationalgarden
stod i forreste række.
I spidsen for sin stab var Lafayette redet vognen imøde;
nu red han foran den og vaagede over indtoget.
Medens han havde været fraværende, havde masserne
oversvømmet Tuileriernes have og slottets terrasser.
De fleste tilstedeværende stod med hattene paa hovedet.
En eneste mand en deputeret bøiede sig med hatten
i haanden, som tegn paa dyb respekt.
Han blev overøst med spot. Man skreg til ham, at han
skulde sætte hatten paa hovedet igjen; men han kastede den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
