Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN 303
En liberal deputeret, grev Noailles en tidligere hof
mand gik hen til hende og bød hende armen. Overvun
den, men ikke underkuet, stødte Maria Theresias datter den
frembudte arm tilbage og greb en deputeret af høires arm.
Med løftet pande, men med fortvivlelse i hjertet, traadte
hun atter ind i det slot, fra hvilket hun fem dage tidligere
var flygtet. Overvældet af træthed, ydmygelse, skuffelse,
foragt og vrede gik hun gjennem forhallen.
Hun kom forbi et speil og kastede et blik derind. Hun
saa deri stive og skarpe træk, som aldrig saa tænkte hun
et smil mere vilde give glans.
Hendes kjole var itureven og gråa af støv. Hver rynke i
hendes ansigt fremhævedes af støv og smuds. Haaret, der
var hvidt af sorger, havde faaet et lag støvpudder over sig.
Kun fem dage var forløbne siden udfarten; de syntes hende
lange som aar.
Kongefamilien såtte sig i et værelse, der laa udenfor Lud
vig den sekstendes kabinet. Enhver, som vilde, kunde træde
ind.
En deputeret fra provinsen Bretagne gik hen til kongen.
Paa en halvt godmodig, halvt overlegen maade, som gjaldt
det om at give en skolegut en tilrettevisning, sagde han:
„Har De ikke gjort en dum streg? Dette er følgen af at
være omgiven af slette raadgivere! De er en god mand; De
er afholdt. Se, hvilket spektakel, De har opført!"
Manden begyndte at græde.
En scene, som fulgte efter denne, var tilsyneladende mere
respektfuld, men i virkeligheden ligesaa pinlig, idetmindste
for dronningen, der ikke var i besiddelse af kongens resig
nation.
General Lafayette traadte frem og sagde til Ludvig:
„Sire! De kjender min hengivenhed for Dem. Men jeg
har ikke ladet Dem være i uvidenhed om, at dersom De
skilte Deres sag fra folkets, vilde jeg blive paa folkets side."
„Det er sandt," svarede Ludvig; „De har fulgt Deres
principper. Det er en partisag! Her er jeg altsaa igjen.
Jeg vil aabent sige Dem, at jeg helt til den sidste tid har
troet at befinde mig blandt en hob mennesker, som delte
Deres anskuelser, og som De omgav mig med; jeg troede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
