Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN
som mest ivrig tog sig af den franske konges sag. Han hav
de forud været underrettet om Ludvigs flugtplan; da den
skulde bringes til udførelse, havde han begivet sig til Spaa
for at være nærmere ved den politiske skueplads og nær
mere de flygtende, nåar de, som han haabede, havde gjen
vundet sin frihed.
Grev Fersen traf ham her, nedslaaet over, at planen var
strandet, men fremdeles fuld af iver for fangernes frelse.
Han drømte om intet mindre end at stille sig i spidsen for
et umaadeligt korstog mod Frankrige. I et brev af 30te juni
forsikrede han Ludvig og Marie Antoinette om sine vedbli
vende sympatier og om den hjælp, som han agtede at yde
dem. Han forsikrede dem om, at Europas konger var rede
til at forene sig med ham i dette øiemed; og han opfordrede
kongen til ikke at tillade, at hans værdighed blev krænket.
Stolt af den rolle, som han troede sig kaldet til at spille,
havde han sine øine ufravendt rettede mod Frankrige.
Kong Gustav raadede Ludvig til at sætte sig i Henrik den
fjerdes eller Karl den syvendes sted, til ikke at beskjeftige
sig med andet end søge at erobre sit tabte kongedømme til
bage fra oprørernes hænder. Han beviste ved at give dette
raad, at han bedre kjendte det franske folks karakter end
Ludvig den sekstende gjorde.
For at forhøie virkningen af sine breve til kongen skrev
han ogsaa samtidig til dronningen.
„Deres stilling er forfærdelig," skrev han til hende; „man
maa bruge voldsomme midler for at komme ud af den! Hvil
ken end den fare er, som De udsætter Dem for, saa vil den
altid være mindre stor, end den: at overlade Deres skjebne
til begivenhedernes gang og at overlade til andre fortjene
sten af at frelse kongeriget. Men jeg glemmer, at det er over
flødigt at tale om farer, overflødigt at ville formindske dem
i den fyrstindes øine, som den sjete oktober viste sig saa
uforfærdet ligeoverfor et rasende og forvildet folk, og som
senere for at bruge et saadant udtryk er bleven am
met af farer!"
Med mere iver end klogskab søgte Gustav at danne et
fyrsteforbund, der skulde have til formaal at rykke mod Frank
rige og frelse kongen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
