Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
„Der er øieblikke, hvor jeg fristes til at sende min kjære
Lamballe til Leopold. Hun kunde i forbigaaende tale med
dig, og du kunde fortælle hende, hvordan hun skulde gaa
tilverks ved hoffet. I al hemmelighed og for at tjene
mig har hun foretaget en besværlig reise til England. Dron
ningen og hendes døtre modtog hende meget gunstig; men
kongen er blind. Det er ministeren, som regjerer; han har
uden omstændigheder og i temmelig tydelige ord udtalt for
prinsessen, at vi seiv har bragt vore ulykker over os."
Fra Frankrige modtog prinsesse Lamballe den ene ned
slaaende efterretning efter den anden; i England lukkede
der sig udsigt efter udsigt for hende. Ekkoet af urolighederne
i Paris naaede til London og fortalte hende daglig paanyt
om hendes elskede dronnings ulykker.
Hendes mission i det fremmede land var tilendebragt; i
det ene brev efter det andet bad hun om tilladelse til at
vende tilbage til Frankrige. Forgjeves bønfaldt Marie Antoi
nette hende om ikke atter at styrte sig i tigerens gab. Jo
større faren var, med desto større begeistring ønskede hun at
kaste sig ind i den for at trodse den.
„Det var" som Lescure kalder det „en ædel og
rørende kappestrid i hengivenhed mellem den, som tilbyder
offeret, og den, som ikke vil modtage det."
Marie Antoinettes breve til veninden i det andet halvaar
af 1791 giver et interessant indblik i dronningens følelser;
de viser hendes inderlige ønske om at se hende hos sig,
skjønt hun ikke vover at kalde hende hjem.
Et af dem, der er dateret den 30te august, slutter med
følgende ord:
„Hvor lykkelig, mit kjære hjerte, var ikke den tid, da vi
læste sammen, da vi passiarede sammen, da vi spadserede
sammen uden at høre folkets skrig."
„Min kjære Lamballe," skrev dronningen i begyndelsen
af følgende maaned, „du kan ikke gjøre dig nogen forestil
ling om den sindstilstand, hvori jeg befinder mig efter din
bortreise. Livets grundvold er ro; det er meget pinligt for
mig at maatte søge den forgjeves. I disse sidste dage, hvor
forfatningen gjør folket urolig, ved man ikke, hvad man kan
vente. Der sker uhyggelige begivenheder rundt omkring os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
