Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN
handlinger i det mest afskrækkende lys. Folkets gode følel
ser varede derfor heller ikke længe.
Marie Antoinette blev dog endnu en sidste gang hilset
med bifald i theatret; det var den tyvende februar 1792 i
den italienske opera.
Hin aften protesterede man imidlertid mod ovationerne.
Der opstod kamp; og for at seire maatte den kongelige fa
milies tilhængere udfolde den største iver.
Man spillede en komisk opera af Grétry, hvori den yndede
sangerinde Madame Dugazon vakte begeistring.
Hun var kongeligsindet af hele sin sjæl og vilde, at offent
ligheden skulde se det. Idet hun sangordene: „0, hvor jeg
elsker min herskerinde!" neiede hun dybt for Marie Antoi
nette.
Straks raabte et snes stemmer fra parterret:
„Ingen herskerinde! Ingen hersker! Frihed!"
Nogle mænd svarede fra logerne og balkonerne:
„Leve dronningen! Leve kongen! Leve kongen og dron-
ningen for stedse!"
Man svarede fra den anden leir:
„Ingen hersker! Ingen dronning!"
Striden blev hedere og hedere. Ogsaa parterret delte sig
i partier, og det kom til haandgribeligheder. Jakobinerne var
de underlegne. De var paa den tid de eneste, som havde
aflagt den mode at pudre sit håar; og totter af deres sorte
håar fløi rundt i salen.
En afdeling af garden ankom. I forstaden Saint-Antoine,
hvor man havde faaet underretning om, hvad der gik for sig,
talte man allerede om at rykke mod theatret.
Dronningen bevarede hele tiden en ædel og rolig hold
ning. Gardens officerer slog vagt om hende; idet hun gik
ud, hilstes hun af øredøvende bifald.
Det var sidste gang i hendes liv, at hun besøgte theatret.
I løbet af aftenen havde hun flere gange tørret taarer bort
fra sine øine. Seiv bifaldet havde gjort hende sørgmodig;
kronprinsen, som sad paa hendes skjød, havde spurgt hende
om grunden til hendes graad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>