Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
som det er muligt, at han ikke har havt saa megen del i,
som vi troede."
Men den paafølgende søndag fandt et optrin sted, der øde
lagde al virkning af denne forsoning; istedetfor at udfyldes
blev kløften mellem de to slegtninge dybere end før:
Efter aars fråvær gik hertugen af Orleans til kongens
søndags-modtagelse.
Ved hoffet vidste man intet om mødet mellem Ludvig og
hans fætter; hans tilsynekomst vakte derfor almindelig for
bauselse.
Hofmændene saa i besøget langtfra et bevis paa under
kastelse, men en pralende trusel. Hertugen var i deres øine
den skyldigste af alle revolutionens skyldige; de tillagde hans
indflydelse næsten alle uheldsvangre begivenheder og forbry
delser.
Hans pludselige opdukken fremkaldte et enstemmigt for
bitrelsens skrig; man trykkede sig ind paa ham, traadte ham
paa fødderne, puffede ham mod døren.
Da man ikke gav ham anledning til at naa til kongens
værelse, vendte han sig mod dronningens. Der stod bordet
dækket; som for at insinuere, at hertugen vilde kaste gift i
maden, skreg man:
„Lad ham ikke komme hen til fadene!"
Vred mumien og ironisk hvisken tvang ham til at trække
sig tilbage uden at have seet nogen af den kongelige familie.
Han naaede atter trappen for at gaa sin vei. Idet han gik
ned ad trinene, spyttede man ovenfra paa hans hoved og
paa hans klæder.
Bertrand de Molleville, der beskriver denne scene i sine
memoirer, fortæller videre:
„ Hertugen af Orleans skyndte sig ud af slottet. Han gik
med vrede og forbitrelse i hjertet, overbevist om, at kongen
og dronningen havde været ophavsmænd til disse fornær
melser, som de ikke alene var fuldstændig uvidende om, men
som de var meget vrede over, da man fortalte dem derom.
Fra dette øieblik hengav hertugen sig helt og holdent til sit
uforsonlige had, og han svor at hævne sig.’1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
