Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
rørige udtalelser, som hans omgivelser fremkommer med
om hende og om kongen? Gud ske lov har jeg ikke det at
bebreide mig, at jeg har ladet hende vide alt, hvad jeg har
hørt. Men jeg ved tilstrækkelig til at forståa, at dersom hun
er ligesaa vel underrettet, som jeg, vil hun aldrig gjøre sin
skjebne afhængig af folk, som skylder hende meget, men
som er hendes dødelige fienden Jeg fritager greven af Artois
med hensyn til det, jeg taler om. Han er ærlig og aaben, og
jeg er overbevist om hans redelighed. Men svag som største
delen af fyrsterne af hans slegt, lader han sig blindt lede
af sine omgivelser."
I de udvandrede adelsmænds øine var Frankriges rigs
forsamling kun en flok oprørske undersaatter, der holdt sin
retmæssige herre fængslet. Man talte i Koblenz høit om at
indsætte et regnskab og om at kaare greven af Provence til
regjeringens chef. Man betragtede den nye forfatning som
et værdiløst blad papir, som et væv af forbryderske anslag
og dumheder.
De, som antog, at kongen ærlig og i god tro havde ved
taget den, betragtede Ludvig som en latterlig monark, som
en skyggekonge, der arbeidede paa sin egen afsættelse. Ved
et middagsselskab raabte en officer, idet han knuste sit glas:
„Jeg er kongeligsindet; men jeg er ikke for Ludvig den seks
tende !"
De samme mænd, som i begyndelsen havde hyldet fri
heds-principper, som havde bortkastet titler og rettigheder,
bebreidede ham nu bittert de gamle tiistandes ødelæggelse.
Ældre damer, fanatiske tilhængerinder af Jean Jacques Rous
seau, vilde ikke finde sig i de mindste etiketteforandringer;
en stor del af dronningens kvindelige hofstat og tjenerskab
tog afsked af denne grund,
Misstemningen blev for hver dag mere og mere alvorlig
mellem Tuilerierne og Koblenz. Den herskerret, som kon
gens brødre anmassede sig, hyllede sig visselig ind i skinnet
af hengivenhed. Men den var i sin slags næsten ligesaa bit
ter for Ludvig og Marie Antoinette, som de krænkelser, som
folket og rigsforsamlingen daglig tilføiede dem.
Prinserne hinsides Rhinen arbeidede paa at danne et euro
pæisk forbund mod revolutionen. De gjorde den forhadte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
