Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN
ker, uafladelige ængstelser, vedholdende arbeide fyldte hen
des dag.
Til prinsessen af Lamballe skrev hun:
„ Kongens brødre er desværre omgivne af ærgjerrigheder
og brushoveder, som ikke kan andet end føre os i fordær
velse efter at have ført sig seiv i fordærvelse. Jeg
tilstaar for dig, at jeg, tiltrods for mit mod, vilde være lyk
kelig ved at dø, dersom jeg ikke havde mine stakkels børn
og min mand, som midt i alt dette bevarer en uhørt sinds
ro. Jeg græder over min familie, over mine venner
og over mig seiv! I byen er der stadig uro. Den bedre del
af befolkningen viser os alligevel retfærdighed; men den
tier, bøier hovedet og forstaar ikke at sætte sig i betragtning.
For os gaar det nu kun ud paa at lulle oprørerne i
søvn for senere desto bedre at forebygge deres planer.
Ak, dersom det gode folk forstod, hvor høit vi elsker det,
hvor vilde det rødme over alle de lidelser, som man tilføier
os! "
Dronningen søgte samtidig at modarbeide emigranternes
planer, at overvinde kongens übestemthed, revolutionspartiets
fiendtlighed, de kongeligsindedes mistillid, og at bønfalde om
de udenlandske magters støtte i samme øieblik, som hun
maatte holde dem tilbage fra at trænge frem.
Hun kunde ikke betræde den politiske bane uden at blive
angreben fra utallige kanter; hun kunde neppe udtale et ord,
uden at det blev tydet som trusel eller forræderi.
Under sit arbeide grebes hun pludselig af uimodstaalig
angst. Hun knugedes til jorden, mindre under vegten af de
store sorger, end af de daglige, ulidelige naalestik.
Men hun turde ikke lade sig slaa ned af modgang eller
lulle isøvn af haabet om hjælp. Arbeide maatte hun, trods
forudanelsen om, at al denne anspændthed, der ikke kjendte
hvile, al denne energi, der var vaagnet for sent, gik op i
en kamp, som ikke kunde vindes.
Hun skrev breve til høire og venstre, hvori hun udvik
lede sine planer. Hvor urolig hun var, bestyrkes deraf, at
hun i sine skrivelser atter og atter vender tilbage til det
samme.
„Den eneste vei, der findes for os" gjentager hun uaf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
