Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN
Deres majestæt ser, at jeg misbruger den tillid, som De
res majestæt indgyder mig; men det vilde være en saa stor
tilfredsstillelse at have en suveræn, der ved sin karakters
storhed allerede har erhvervet sig hele min hengivenhed og
beundring, at takke for vor lykke. Det vil være mig en usige
lig glæde at kunne føie taknemmelighedens hertil.
Paris, den 3die december 1791.
Marie Antoinette."
Efter at have afsluttet dette lange brev har dronningen
endnu tilføiet:
„Tilgiv, Madame, at jeg ender uden ceremoni; men jeg
kjender ikke etiketten. Kongen, som har tilladt mig at skrive
til Deres majestæt, anmoder mig om at sige Deres majestæt,
at alle vore følelser er fælles, og at han beder Deres maje
stæt, at dersom De har noget at meddele os, det da blot maa
ske gjennem baron Breteuil, som er i besiddelse af vor fulde
fortrolighed; det er af megen vigtighed for os, at ingen an
den faar nogen del i hemmeligheden."
Catharina af Rusland sendte Marie Antoinette et lidet vel
villigt svar paa hendes brev, der var saa fuldt af underda
nighed.
Keiserinden yndede ikke Frankriges dronning. Denne sidste
havde i sin lykkes dage overøst storfyrst Paul og hans ge
malinde med venskabsbeviser; og sønnen Paul var Catharina
forhadt. Medens omstændighederne drog Europas opmerk
somhed mere og mere hen paa Frankriges indre forhold,
medens hun overlod dette land til dets skjebne, havde den
mægtige keiserinde desuden frie hænder til at arbeide paa
sin magtudvidelse i Orienten, til at omordne Finlands græn
ser og til at pønse paa Polens anden deling.
Catharina afslog vel ikke ligefrem at hjælpe den betrængte
franske konge; paa Gustav den tredies bønner og opfordrin
ger gav hun et übestemt tilsagn om muligens at tiltræde et
forbund til støtte for ham. Men hun sendte hverken tropper
eller penge og nøiede sig med at beklage og dadle kong
Ludvig og Marie Antoinette.
„Kongen er en meget brav mand," sagde hun; „jeg hol-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
