Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN
mistro mod ministrene, men især til paaskud for et endnu
heftigere raseri mod drunningen.
Man gav hende skylden for arméens nederlag; man skrev
offentlig, at hun havde givet hemmelige ordrer, som havde
foranlediget paniken.
Folket blev derved mere uroligt og ophidset, end det ifor
veien var. Den første mai skrev en græker, der boede i
Frankrige, og som med begeistring havde hilst revolutionens
begyndelse:
„Bliv ikke forbauset, dersom jeg om nogle dage sender
Dem et brev for at underrette Dem om, at den ulykkelige
konge og hans gemalinde er myrdede."
To uger senere erklærede en af girondisternes venner,
Carra, i sit blad, „Annales patriotiques", at der var stiftet en
østerrigsk komité, der holdt møder i prinsessen af Lambal
les leilighed, hvor dronningen var tilstede, og hvor man plan
lagde en ny Bartholomæus-nat for at myrde fedrelandets
venner. Carra skrev videre, at kongen agtede at tåge flugten
og at overgive fæstningerne og armeen til emigranterne.
Andre ikke mindre usandferdige rygter kom til og hid
sede stemningen til det yderste.
Grevinde de la Motte, som i en tidligere periode af dron
ningens liv høilig havde skadet hende ved at foranledige den
berømte halsbaandsproces *), havde i England skrevet et
smædeskrift mod hende, som hun sendte til Frankrige paa
denne tid.
Madame Campan fik underretning derom; hun fik sam
tidig vide, at manuskriptet sandsynligvis var tilkjøbs for en
sum af tusinde guldstykker.
Kammerfruen meddelte sin herskerinde, hvad hun havde
hørt. Marie Antoinette afslog at kjøbe manuskriptet, idet hun
ytrede, at hun altid havde foragtet den slags skrifter.
Hun tilføiede, at dersom hun viste sig svag nok til at
kjøbe det for at hindre, at det kom frem for offentligheden,
vilde sagen neppe undgaa jakobinernes spioner, og det vilde
give dem et middel til nyt raseri mod hende.
Dronningens opfatning var saa meget rigtigere, som der
allerede iforveien var et saa umaadeligt antal skamskrifter
:) Se „Marie Antoinettes ungdom".
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
