Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN
Servan den lovgivende forsamling til at beslutte tyve tusinde
fødererede indkaldte til Paris fra alle dele af riget; de skulde
samles den 14de juli ved mindefesten for Bastillens fald og
danne en fast leir i hovedstadens nærhed.
Ovennævnte foranstaltninger haanede Ludvig den seks
tendes værdighed og truede hans stilling, paa samme tid
som forfølgelserne mod præsteskabet krænkede hans sam
vittighed. Han betænkte sig derfor meget længe paa at sank
tionere dem.
Roland, Servan og Claviere havde efter sin indtræden i
ministeriet næsten uafbrudt spundet rænker mod monarken
istedetfor at forsvare ham. Den tiende juni såtte Roland
kronen paa sine angreb paa kongen ved at forelægge ham
et fornærmeligt brev; han viste høidepunktet af taktløshed
ved at forelæse det i ministerraadet, skjønt han havde svoret
at ville holde det hemmeligt.
I denne skrivelse, der var inspireret af madame Roland,
og hvori Ludvigs og Marie Antoinettes færd blev dadlet og
kritiseret paa den mest brutale maade, gik man saa vidt som
til at kalde kongen en meneder.
Dette var for meget, endog for Ludvig den sekstendes taal
modighed. Den trettende juni afskedigede han de tre mini
stre, og han gav Dumouriez det hverv at danne et nyt
ministerium. Rigsforsamligen svarede ved at erklære, at de
afskedigede ministre var i besiddelse af tillid blandt folkets
repræsentanter.
Dumouriez, som nu skulde være førsteminister, forsikrede,
at han ikke kunde være sin konge nyttig, uden hvis denne
lod sig formåa til at sanktionere rigsforsamlingens ovenom
talte beslutninger. Vel ansaa han dem i og for sig for skade
lige; men han troede det i øieblikket klogest at give efter
paa dette punkt.
Men hensyn til beslutningen af Bde juni var kongen ikke
utilbøielig til at følge Dumouriez’ raad, skjønt han indsaa, at
en indrykken af tyve tusinde revolutionsmænd vilde støtte
de fiendtligsindede politiske klubber og yde rigsforsamlingen
et forsvar, som man nylig havde negtet ham seiv ved at op
løse den livvagt paa 1800 mand, som den ny forfatning ind
rømmede ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
