Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359
MARIE ANTOINETTE OG REVOLUTIONEN
germester i Paris, og som havde lovet at opretholde ordenen;
han stolede desuden paa tropperne, som omgav slottet. Uden
frygt saa han folkeskaren nærme sig.
Hans forfærdede tjenere, som kom flygtende fra alle sider,
folkets hyl, der lød nærmere og nærmere, døre, der spræng
tes, vakte endelig hans og hans families uro. Ludvig skyndte
sig henimod den sal, hvorfra støien kom.
Døren til sideværelset knagede. Kongen ilede derind, faren
imøde. Stykker af dørkarmen faldt for hans fødder. Rasende
skrig, eder og forbandelser hørtes udefra.
Med fast stemme befalede han to kammertjenere, at de
skulde aabne.
„Hvad har jeg at frygte midt blandt mit folk?" spurgte
han, idet han gik de fremstormende imøde.
Den gjennem aarhundreder nedarvede ærbødighed for
kongens person stansede angriberne et minut.
Ludvigs ledsagere benyttede dette til at trække ham hen
i en vindusfordybning og til at slaa vagt om ham.
Monarkens første tanke var at holde sværmen borte fra
det værelse, hvor dronningen var bleven tilbage. Han lod
døren til statsraadssalen lukke.
Idet han vendte sig, saa han sin søster Elisabeth, som
strakte armene ud mod ham og vilde styrte hen til ham;
hun havde med magt revet sig løs fra de andre damer.
„Der er „østerrigerinden"," skreg flere, der fik øie paa
prinsessen. De løb med løftede hænder frem mod hende og
vilde slaa hende.
Men officererne sagde dem, hvem hun var; og Elisabeths
høiagtede navn afvæbnede deres vrede.
„Ak," sagde prinsessen, „lad dem tro, at jeg er dron
ningen. Ved at dø i hendes sted kunde jeg maaske redde
hende!"
Nogle adelsmænd havde med dragne kaarder stillet sig
mellem kongen og folket.
„Stød kaarden i skeden," sagde kongen rolig; „denne
folkemasse er mere forvildet end skyldig."
Hadefulde skraal fyldte salen. Man svingede faner med
frygtelige indskrifter, lasede bukser, smaa guillotiner for
kongens øine og over hans hoved. Man tvang ham til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
