- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Første bind. I. Den ældre tid 1750-1836 /
6

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

374 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
kongen skulde fornye forfatnings - eden ved fedrelandets
alter.
Marie Antoinette og mange med hende frygtede, at han
vilde blive myrdet paa denne dag; deputerede fra provin
serne var ankomne til Paris opfyldte af oprørsaand og had
mod kongehuset.
Efter sin gemalindes indtrængende opfordring havde Lud
vig ladet forfærdige" et brystharnisk, som bestod af flere lag
tøi, der var tykt nok til at modstaa det første stød af en dolk.
Madame Campan fortæller, at hun prøvede det paa ham i
Marie Antoinettes soveværelse.
Dronningen laa tilsengs. Kongen tog kammerfruen tilside
og sagde til hende:
„Jeg samtykker i at bære dette panser, fordi dronningen
ønsker det. Men jeg kommer ikke til at blive snigmyrdet.
Planen er forandret; man vil ombringe mig paa en anden
maade!"
Efter at hendes egtefælle havde forladt værelset, overtalte
Marie Antoinette kammerfruen til at fortælle hende, hvad
han havde sagt.
„Jeg tænkte det nok," udbrød hun, da madame Campan
havde endt sin beretning. „ Kongen har for længe siden ud
talt, at det, som nu gaar for sig i Frankrige, er et sidestykke
til revolutionen i England under Karl den første. Jeg begyn
der at frygte for, at man vil reise en retssag mod ham. Hvad
mig angaar jeg er udlænding!’Mig vil man dræbe ! Hvad
vil der blive af mine stakkels børn?"
Hun brast i taarer ved tanken paa dem.
Madame Campan skyndte sig at række hende nogle be
roligende draaber; men hun afslog at tåge dem.
„De lykkelige kvinder har nervøse anfald," sagde hun;
Jeg lider ikke længer af saadanne anfald. Min sjæl holder
mit legeme opreist."
For dronningen var der bleven forfærdiget et korset i
samme smag som hendes mands panser. Hofdamerne bøn
faldt hende om at benytte det.
„Det vilde være en lykke for mig, om oprørerne dræbte
mig," sagde hun; „de vilde befri mig for denne sørgelige
tilværelse."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:58:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/1/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free