Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377
MARIE ANTOINETTES FÆNGSELSTID OG DØD
Hans gang var noget eiendommelig. Ved andre leiligheder
havde man kunnet ønske ham mere værdighed. Men i denne
stund behøvede han kun at være, som han var, for at synes
ophøiet. Jeg fulgte i afstand dette pudrede hoved, som saaes
midt blandt alle de sorthaarede. Hans dragt, der var broderet
med silke som i gamle dage, skilt sig ud fra folkets drag
ter. Idet han steg op af alterets trin, lignede han et helligt
offerdyr, som frivillig tilbyder at bringe offeret."
Dronningen var forbleven paa balkonen, et bytte for den
uudsigeligste angst. En hel time stod hun übevægelig; glem
mende alt omkring sig, med lorgnetten stadig for øiet, fulgte
hun kongens farefulde gang.
Sindsbevægelsen var paa vei til at kvæle hende, hun kun
de næsten ikke puste.
Pludselig skreg hun:
„Han er gaaet to trin ned!"
Hendes skrig bragte alle omstaaende til at vende sig og
fare sammen. Hun skjalv over hele legemet. Hendes ansigt
udtrykte saa megen sorg og lidelse, en saa mørk selvopgiven,
at endog modstandere følte medlidenhed.
„Udtrykket i hendes ansigt vil aldrig udviskes af min
erindring", siger madame de Staél. „ Hendes øine var op
svulmede af graad. Hendes prægtige dragt, hendes høiheds
fulde holdning stod i den mest skjærende modsætning til de
skårer, som omringede hende. Kun nogle nationalgardister
skilte hende fra befolkningen; de væbnede mænd, der var
samlede paa Marsmarken, saa snarere ud, som havde de
givet møde i anledning af et oprør end i anledning af en
fest."
En mængde mennesker af mistænkeligt udseende havde
bemægtiget sig trappen; Ludvig var ikke istand til at naa
helt op til alteret.
Et medlem af den lovgivende forsamling havde den aands
nærværelse at raabe:
„Giv agt, grenaderer, løft eders vaaben!"
Revolutionsmændene blev skræmte af dette raab og for-
holdt sig rolige.
Dronningens angst fordobledes istedetfor at svinde.
Kongen aflagde eden, medens fem og firti kanoner, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
