Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
MARIE ANTOINETTES FÆNGSELSTID OG DØD
dø for sin konge. Af denne en gang saa glimrende skare,
hvis eneste offentlige pligt det havde været at beskytte og
opvarte kongen, var der nu kun et par hundrede igjen, og
de fleste af disse var skrøbelige oldinge.
De havde haabet af finde vaaben i slottet; men denne for
sigtighedsregel var bleven glemt som saa mange andre. Faa
af adelsmændene havde andet end sin kaarde og et par pistoler
i bæltet; klædte i silkedragter, med salonsværd i haanden,
syntes de snarere at være komne til bal end til kamp.
Nogle civile embedsmænd og kongens tjenere sluttede sig
til adelen og bevæbnede sig med ildtænger og stokke.
Ludvig var rørt over den hengivenhed, som han mødte,
og glemte, at forsvarerne var saa faa i tal.
Marie Antoinette var alvorlig og rolig; taknemmelig hen
vendte hun nogle ord til hver især inden den lille skare.
Hun talte paa sin hjertelige, vindende maade; hun opildnede
iveren og styrkede de forsamledes mod.
Nationalgardisterne, som stod ude i gaarden, forlangte med
heftighed, at adelen skulde vises bort.
Dronningen modsatte sig dette krav.
„Mine herrer!" raabte hun, idet hun pegte paa embeds
mændene og adelen, „det er vore venner og eders venner!
De er komne hid for at dele eders farer. De forlanger kun
at kjæmpe ved eders side. Stil dem hvor I vil! De vil ad
lyde eder. De vil følge eders eksempel! De vil vise monar
kiets forsvarere, hvordan man dør for sin konge."
Den stille nat dannede en eiendommelig modsætning til
folkets bevægelse paa gaderne og uroen og krigsforberedel
serne i slottet.
Prinsesse Elisabeth stod paa balkonen.
„Kom hid," sagde hun til dronningen, „se, solen staar op!"
Marie Antoinette reiste sig sukkende. Det var en af de
sidste morgener, hun skulde se solens opgang gjennem et
vindu uden jernstænger.
Tro mod de gamle skikke fremholdt et par hoffolk, at det
ikke var tilladt at sætte sig ned, nåar kongen og dronningen
var tilstede. Men det var forgjeves: al etikette havde opløst
sig i den voksende angst. Venner og forsvarere gik fra og
til; de såtte sig paa borde, stole, rundt om paa gulvet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
