Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
Marie Antoinette hørte raabene, men hun fortsatte rolig
sin gang.
Forinden den kongelige familie kunde faa adgang til den
lovgivende forsamlings sal, havde man maattet meddele de
deputerede, at Ludvig agtede sig derhen.
Fireogtyve medlemmer af forsamlingen blev sendte ham
imøde. De traf ham i den store allée ved foden af feuillan
ternes terrasse.
Den var fyldt af en rasende menneskehob. En mand, som
holdt en lang knippel i haanden, skreg uafladelig:
„De er skyld i vore ulykker! De faar ikke lov til at træde
ind i forsamlingen. Dette maa have en ende. Ned med
dem!"
Paa terrassens fjerde trin stod Roederer.
„Borgere!" raabte han, „jeg beder om stilhed i lovens
navn! I synes tilbøielige til at forhindre kongen og hans fa
milie fra at betræde rigsforsamlingen. I har ingen ret til at
hindre det! Ifølge grundloven har kongen sin plads i dens
midte."
De deputerede bekræftede hans ord; men mængden vilde
desuagtet ikke aabne veien. Manden med knippelen skreg
fremdeles som en besat: „Ned med dem! Ned med dem!"
Roederer sprang hen til ham, greb knippelen og kastede
den ind i haven.
Folkemasserne stod saa tæt pakkede, at en lommetyv fandt
leilighed til at stjæle dronningens pung.
En soldat greb den Hile kronprins.
Marie Antoinette udstødte et frygteligt skrig; hun troede,
at man vilde rive sønnen fra hende. Men gardisten løftede
kronprinsen op over sit hoved og beroligede moder og barn.
En anden sagde til kongen:
„Sire, vi er brave folk; men vi vil ikke, at De skal for
raade os længer. Vær en god borger; og glem ikke at jage
bort Deres præster og Deres hustru!"
Prinsesse Marie Therese har fortalt
„Vi maatte vente en halv time, inden vi fik tilladelse til
at slippe ind i salen. Flere deputerede modsatte sig vor ind
trædelse. Der stod vi i den lille, trange gjennemgang, som
var saa mørk, at vi ikke kunde se en haand for os, og hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
