Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
Kongen saa det; med en haandbevægelse tilbageviste han
dette bevis paa troskab.
„ Behold eders brevtasker," sagde han. „Jeg haaber, at I
har længre tid at leve end jeg."
„Den trettende august klokken ni om aftenen" fortæl
ler prinsesse Marie Therese „kom to mænd for at hente
os i en vogn, der kunde rumme otte personer. De paabød
os at stige ind i den og tog plads ved siden af os, idet de
raabte: „Folket leve!" Paa veien til Temple var vi udsatte
for saa megen fare fra den ophidsede mængdes side, at vore
ledsagere ikke turde lade vognen stanse et øieblik; alligevel
varede det to hele timer, inden vi kom frem. Ikke et træk
af medlidenhed mødte os paa veien. Man havde derimod
den grusomhed at vise os alt, hvad der kunde gjøre os ondt,
og var navnlig ivrig for, at vi skulde se, at kongestatuerne
var omstyrtede."
Klokken var elleve, da man naaede Temple. Fangerne steg
ud; porten var saa lav, at kongen og dronningen maatte bøie
hovederne for at komme gjennem den.
V
Livet i Temple.
Temple bestod af to taarne, et større og et mindre.
Kongefamilien maatte i begyndelssen bo i det mindre taarn.
Marie Antoinette fik anvist et værelse i anden etage; og
der blev stillet en seng til datteren ind i moderens rum.
Kronprinsen og guvernanten laa sammen i ét værelse.
Prinsessen af Lamballe laa i et mørkt forværelse, som stødte
op til dronningens. Prinsesse Elisabeth og Pauline Tourzel
laa i et kjøkken.
Kongen beboede et værelse i tredie etage, som man i hast
havde ladet indrette til ham.
Dronningens værelse var det største; man benyttede dette
til samlingssted. Ogsaa Ludvig kom der ned hver morgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>