- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Første bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
47

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

415
MARIE ANTOINETTES FÆNGSELSTID OG DØD
Da hun vaagnede af sin besvimelse, kastede hun sig paa
knæ. Hun bad til Gud og jamrede hele natten.
VII
Kongefamilien føres over i det store taarn. Ludvig den sekstende stilles
for konventets skranke.
Den 21de september 1792 proklameredes republiken i
Frankrige.
Fangerne modtog efterretningen derom med fuldstændig
sindsro.
„Jeg ønsker," sagde Ludvig, „at franskmændene under
denne nye regjeringsform maa linde den lykke, som jeg havde
haabet at skulle berede dem!"
Seks magistratsembedsmænd indfandt sig faa dage efter
med megen larm. De oplæste en befaling om, at Ludvig
skulde skilles fra sin familie og flyttes over i det store taarn.
Dronningen, prinsesse Elisabeth, hans datter og søn om
slyngede ham. De bedækkede hans hænder med kys og
taarer; forgjeves bønfaldt de om tilladelse til at lide sam
men med ham.
Embedsmændene blev rørte; men de vovede ikke at af
vige fra den strenge befaling.
Kongen blev ført til det store taarn; en seng, et bord og
et par simple stole var det eneste bohave, som fandtes der.
Næste morgen bad Ludvig en af opsynsmændene om at
bringe ham efterretninger fra hans hustru og børnene. Den
ne, der var mildere stemt end de øvrige, raadførte sig med
sine embedsbrødre, og overtalte dem til at gaa med ham til
dronningen.
Marie Antoinette havde tilbragt natten under jammer. Hen
des blege læber, hendes forgrædte øine, den haardnakkethed,
hvormed hun havde negtet at røre sin frokost, idet hun svor,
at hun vilde dø af sult, dersom man holdt fast ved at skille

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/1/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free