Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
deise med adelsmanden Jarjayes, der var givt med en af
hendes tidligere hofdamer, og som trods alle farer var bleven
i Paris i haab om at kunne være kongehuset til tjeneste.
Toulan gik til ham; han medbragte følgende brev fra dron
ningen:
Den første februar 1793.
„De kan have tillid til den mand, som kommer til Dem
for at tale til Dem fra mig. Jeg kjender hans følelser; i løbet
af fem maaneder har de ikke forandret sig. Nær ikke for
stor tillid til den mands hustru, der er indestængt sammen
med os.*) Jeg nærer ikke tillid hverken til hende eller til
til hendes mand."
Jarjayes, der hørte, at Toulan var vogter i Temple, som
hørte ham erklære sig villig til at bekjæmpe vanskeligheder
for at redde dronningen, skjenkede ham hurtig sin fortro
lighed.
De to mænd overlagde i forening, hvad der burde gjøres
for at befri den kongelige familie.
Vanskelighederne ved at føre saa mange personer ud af
fengselet var ingenlunde smaa. Alligevel udklækkede Tou
lan en flugtplan, der var uhørt med hensyn til dristighed.
Jarjayes maatte love at skaffe mandsdragter, som Marie
Antoinette og prinsesse Elisabeth skulde iføre sig. Toulans
kamerat Lepttre paatog sig at skaffe trefarvede skjærf, som
de forklædte damer skulde binde om livet, samt udgangs
kort; ved fremvisningen af disse vilde ingen hindre dem fra
at gaa bort.
Naarnatten faldt paa, skulde de forlade Temple; de maatte
gaa lige forbi vagtmændene, som vilde antage dem for op
synsmænd, der vendte tilbage fra sin runde.
Ulige vanskeligere var det at føre børnene ud af taarnet;
navnlig maatte Karl Ludvigs flugt iverksættes med den stør
ste forsigtighed. Men ogsaa denne vanskelighed mente de
sammensvorne at kunne overvinde.
En mand ved Navn Jacques holdt lamper og lygter i or
den; han indfandt sig hver morgen og hver aften i Temple
for at rense og tænde dem. Jacques var altid punktlig, altid
taus, og han indlod sig aldrig i samtale med nogen. Under
*) Aladame Tison.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
