Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
Omtrent samtidig begyndte portnerkonen Tison at vise
tegn paa sindsforvirring.
Hun havde en eneste datter, som hun elskede høit. De
forholdsregler, som i begyndelsen af april var bleven iverk
satte for at afspærre Temple, havde tvunget egteparret til
at skille sig ved hende.
Barnets bortflytning forbitrede navnlig moderen. Hun mis
undte dronningen, som fik lov til at beholde sine børn hos
sig; men samtidig kunde hun ikke afholde sig fra at beundre
Marie Antoinettes taalmodighed.
Til en adelsmand sagde hun:
„Dersom De havde anledning til at se fangerne, vilde De
være enig med mig i, at der ikke findes noget mere ædelt
og ophøiet her paa jorden. Hvis man har seet dem i Tuile
rierne, har man intet seet. Man maa, som jeg, have seet dem
i Temple for at skatte dem."
Det kom endelig saa vidt, at madame Tison ikke mere
vilde gaa udenfor sin dør. Hun lo og græd ganske alene.
Hun erklærede sig uværdig til at nærme sig dronningen.
Hun talte uophørlig om sine feil og om skafottet. I de lange
nætter plagedes hun af skrækkelige drømme; og hun ud
stødte skrig, som forstyrrede de fangnes søvn.
En aften sendte man bud efter hendes datter for at bero
lige hende; men moderen vilde ikke tale med sit barn. Hun
saa ikke længer andet for sig end fængsler og blod.
Hun fik øie paa dronningen og styrtede ned for hendes
fødder.
„Madame!" raabte hun, „jeg beder Deres majestæt om
tilgivelse. Jeg er en ulykkelig! Jeg er skyld i Deres og i
prinsesse Elisabeths død."
Fyrstinderne løftede hende op og søgte at berolige hende.
De forsikrede hende om, at de tilgav hende. Men intet for
maaede at berolige den stakkels gale, som rullede sig rundt
paa gulvet, skreg og holdt lange taler.
De kongelige damer viste den syge kone en deltagelse,
som portnerfolkenes tidligere opførsel ingenlunde havde givet
dem krav paa.
Tison blev rørt over den godhed, hvormed man gjengjældte
al den ondskab, som han og hans hustru havde lagt for da
gen; ogsaa han blev fra nu af kongefamiliens ven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
