Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
„Nei", svarede den ulykkelige moder; „forlang ikke den
ne skilsmisse af mig."
Hun stillede sig foran sengen som en løvinde, der er beredt
til at forsvare sine smaa.
Ved denne bevægelse vaagnede hendes søn. Han hørte
tummelen, saa sin moder græde og mændene, som truede
hende.
„Mama," raabte han, idet han greb hende om armen, „gaa
ikke fra mig."
Moderen tog ham og trykkede ham til sit hjerte. Hun
klamrede sig fast til sengestolpen.
„Dræb mig, før I river mit barn fra mig," skreg hun.
Men pludselig kastede hun sin stolthed til side; hun glein
te, at hun havde været dronning, huskede kun, at hun kjæm
pede for sit barn.
Med taarefyldte øine og foldede hænder nærmede hun sig
til mændene. Hun kastede sig paa knæ for dem og tryglede
dem om naade.
Ogsaa de to prinsesser græd og bad.
To timer gik hen med bønner fra Marie Antoinettes side,
med trusler og fornærmelser fra embedsmændene. De truede
endelig med at dræbe baade hendes søn og hendes datter;
hun maatte give efter af kjærlighed til sine børn.
Prinsesse Elisabeth og søsteren klædte Karl Ludvig paa;
moderen havde ikke styrke til at gjøre det.
Da han var færdig, lagde hun begge sine hænder paa
hans hoved. Med grænseløs smerte saa hun ind i barnets
dybe, varme øine.
„Min søn," sagde hun, „det er nødvendig at vi skilles.
Tænk paa dine pligter, nåar jeg ikke mere er hos dig for at
minde dig om dem. Tænk paa Gud, som prøver dig, og paa
din moder, som elsker dig. Vær forstandig, taalmodig og
ærlig! Og din fader i himlen vil velsigne dig."
Hun kyssede ham. Med fast haand tog hun ham derpaa
og overgav ham i vagtens hænder.
Karl Ludvig løb tilbage og klamrede sig fast til hendes
kjole.
„Du maa adlyde mit barn, du moa det!" sagde hun.
Moderen opbød den sidste rest af sin kraft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
