Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
Simon gik op og ned ad gulvet opfyldt af disse efterret
ninger.
Kongesønnen var krøben sammen ved foden af sin seng;
han havde hørt Simon sige til sin hustru, at dersom folket
fra Vendée nogensinde skulde komme til Paris, vilde han
kvæle ulvungen, før han udleverede ham.
Pludselig stansede skomageren; med et ryk i Karl Lud
vigs håar trak han det bøiede hoved i veiret.
Han saa ham stivt ind i øinene og spurgte:
„Capet! Hvis man befriede dig hvad vilde du gjøre
med mig?"
,Jeg vilde tilgive dig," svarede barnet.
En anden dag læste Simon høit om en fest, som repu
bliken havde givet for folket. Beretningen endte saaledes:
„Lad os sværge at forsvare forfatningen til sidste blods
draabe. Republiken er evig!"
„Hører du," sagde Simon, idet han lagde avisen til side,
„hører du, Capet, at republiken er evig?"
Barnet svarede ikke.
„Saa du hører altsaa ikke, afskylige barn," skreg skoma
geren rasende. „Men du ser vel, at republiken er evig?"
„Intet er evigt," svarede Karl Ludvig.
Han havde neppe udtalt disse ord, før et slag af Simons
haand kastede ham til jorden.
„ Lad ham være i fred," sagde Simons hustru, som følte med
lidenhed. „Han er blind; han er opdragen i løgn og bedrag."
Modvillig tog skomageren den unge konge og slængte ham
hen paa sengen. Da han hørte ham græde, sagde han:
„Det er din egen skyld, at jeg behandler dig saaledes; du
har fortjent det."
„Jeg tog feil før," hulkede barnet med et forklaret udtryk
i de vaade øine. „Gud er evig, Han alene!"
En enkelt gang trak den lille gut frisk luft paa taarnets
platform.
Marie Antoinette opdagede, at hun fra et bestemt sted
kunde se ham gjennem en aabning i træverket, nåar han
gik derop. Time efter time stod hun paa vagt for at faa et
glimt af ham; det var hendes eneste venten, det eneste lys
glimt i hendes sørgelige liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
